Aftaleloven § 32

Den, der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side har fået et andet indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse.

Stk. 2. Bliver en afgiven viljeserklæring, som befordres ved telegraf eller mundtlig fremføres ved bud, forvansket ved fejl fra telegrafvæsenets side eller ved urigtig gengivelse af budet, er afgiveren ikke bundet ved erklæringen i den skikkelse, hvori den kom frem, selv om den, til hvem erklæringen er afgivet, var i god tro. Vil afgiveren gøre gældende, at erklæringen er uforbindende, har han dog at give meddelelse derom uden ugrundet ophold, efter at forvanskningen er kommet til hans kundskab. Undlader han det, er han bundet ved erklæringen i den skikkelse, hvori den kom frem, såfremt den, til hvem erklæringen er afgivet, var i god tro.

§ 32 i aftaleloven sikrer, at man ikke er bundet af en viljeserklæring (for eksempel et tilbud eller samtykke) med et indhold, man ikke havde til hensigt, hvis fejlen skyldes ens egen fejltagelse – forudsat modtageren indså eller burde indse fejlen. Det er således ikke nok, at man laver en fejl; modtageren skal også kunne have gennemskuet, at der er sket en fejl. Bestemmelsen balancerer hensynet til beskyttelse mod uheldige fejl og respekten for rimelige forventninger hos modtageren. Stk. 2 udvider beskyttelsen, hvis erklæringen forvanskes under telegrafisk overførsel eller via en budbringende person: her bliver afgiveren ikke bundet, selv om modtageren var i god tro – men afgiveren skal reagere hurtigt, hvis vedkommende vil påberåbe sig fejlen. I dag er § 32 ofte relevant i forbindelse med tastefejl, fejlagtige e-mails eller tilsvarende moderne kommunikationsformer, hvor fejl nemt kan opstå, men ansvaret for hurtigt at gøre opmærksom på fejlen ligger tungt hos den, der har lavet fejlen.

Eksempler

• Tastefejl i tilbud

  En virksomhed sender et tilbud på et produkt til en pris, der ved en fejl står 10.000 kr. i stedet for 100.000 kr. Modtageren, som handler professionelt, burde straks indse fejlen. Aftalen er ikke bindende for virksomheden.

• Forvanskning via bud

  En chef beder en medarbejder afgive et tilbud på telefon, men medarbejderen forveksler tallene og giver et forkert tilbud. Hvis modtageren er i god tro, men chefen hurtigt påpeger fejlen, kan chefen slippe for at være bundet af den fejlbehæftede aftale.

• Fejlskrift i kontraktudkast

  En privatperson skriver ved en fejl forkert adresse i et boligkøb. Modparten ved, at adressen er forkert, men vælger at acceptere. Privatpersonen kan annullere aftalen, da modparten burde have indset fejlen.

• •Man kan altid komme ud af en aftale, hvis man har lavet en fejl.
• •Det er nok at sige, at man lavede en fejl – modtageren skal også kunne opdage det.
• •Paragraffen gælder kun for fysiske, ikke digitale, aftaler.

• § 30

  Behandler ugyldighed ved svig, hvilket også omhandler fejlagtig aftaleindgåelse, men med fokus på vildfarelse, ikke fejlskrift.

• § 33

  Supplerer med en generel adgang til at se bort fra aftaler, hvis det ville stride mod almindelig hæderlighed.