Aftaleloven § 33
Billedgenerering afventer
§ 33 sætter en etisk grænse for, hvornår en ellers gyldig viljeserklæring (f.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 193 af 5.3.2016
Selv om en viljeserklæring ellers måtte anses for gyldig, kan den, til hvem erklæringen er afgivet, dog ikke påberåbe sig den, når det på grund af omstændigheder, som forelå, da erklæringen kom til hans kundskab, og hvorom han må antages at have været vidende, ville stride imod almindelig hæderlighed, om han gjorde den gældende.
§ 33 sætter en etisk grænse for, hvornår en ellers gyldig viljeserklæring (f.eks. bud, accept, løfte) kan påberåbes. Hvis det, på grund af omstændigheder, som modtageren kendte eller burde kende, ville være i strid med almindelig hæderlighed at gøre erklæringen gældende, kan den ikke påberåbes. Det er en bred og såkaldt 'generalklausul', som beskytter mod urimelige og uetiske udfald i aftaleretten, hvor de mere specifikke regler om tvang, svig eller udnyttelse ikke nødvendigvis finder anvendelse. Bestemmelsen bruges især i grænsetilfælde, hvor alt formelt set ellers er i orden, men hvor anvendelsen ville fremstå urimelig eller illoyal – eksempelvis hvis modtageren får en erklæring under misforståelser eller kendte fejl og vælger bevidst at udnytte modpartens svaghed eller mangel på information. Domstolene vurderer efter omstændighederne og lægger vægt på redelighed i parternes adfærd. Bestemmelsen anvendes sjældent, men har afgørende betydning som sikkerhedsventil mod åbenlyse uretfærdigheder.
Eksempler
Udnyttelse af åbenbar fejl
En virksomhed modtager et tilbud, der åbenlyst har en skrivefejl i prisen til stor fordel for modtageren. Modtageren ved, at det må være en fejl, men accepterer alligevel tilbuddet. Her kan § 33 forhindre modtageren i at påberåbe sig gyldigheden.
Aftale indgået under misforståelse
En person afgiver en viljeserklæring, mens han tydeligvis misforstår vilkårene, og den anden part er helt klar over misforståelsen, men udnytter den. Hæderlighedsprincippet i § 33 kan føre til, at modtageren ikke kan gøre erklæringen gældende.
Tavs accept af urimeligt vilkår
En aftalepart modtager en accept, hvor vedkommende ved, at modparten er uvidende om et tungtvejende vilkår, men undlader bevidst at oplyse herom. At kræve vilkåret opfyldt kan afskæres af § 33.
- •Man tror, at § 33 kun gælder ved decideret ulovlig adfærd – men den opfanger også etiske overtrædelser.
- •Nogle tror, at paragrafen kræver et aktivt bedrag, men det er nok, at modtageren udnytter viden om urimelighed.
- •Det misforstås ofte, at § 33 kun gælder i forbrugerforhold – i virkeligheden gælder den for alle aftaletyper.
Gælder § 33 kun, hvis der er tale om svig eller tvang?
Nej, § 33 gælder netop i situationer, hvor der ikke er tale om de klassiske ugyldighedsgrunde som svig eller tvang, men hvor det alligevel ville være urimeligt ud fra hæderligheden.
Hvem afgør, hvad der er 'alminnelig hæderlighed'?
Det beror på en konkret vurdering ved domstolene, som ser på de konkrete omstændigheder i sagen og samfundets normer for redelig adfærd.
Kan jeg forudse, hvornår § 33 vil blive brugt?
Det er vanskeligt, da det afhænger af en samlet vurdering af sagen, men hvis man bevidst forsøger at udnytte en andens fejl eller svaghed, risikerer man at falde i § 33's net.
Er det nok, at modtaget part burde have kendt til omstændighederne?
Ja, bestemmelsen gælder både ved viden og hvor modtageren burde have haft kendskab til omstændighederne, der gør det hæderstridigt at gøre erklæringen gældende.
Kan man aftale sig udenom § 33?
Nej, det er en præceptiv beskyttelsesregel, der gælder uanset aftale, så parterne kan ikke fravige den ved kontrakt.
Velkommen! Spørg trygt ind til aftaleloven § 33.
Velkommen! Spørg trygt ind til aftaleloven § 33.