Aftaleloven § 39
Billedgenerering afventer
§ 39 præciserer, hvornår man skal vurdere, om modtageren af en viljeserklæring var i god tro eller ej.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 193 af 5.3.2016
Når en viljeserklærings forbindende kraft ifølge denne lov er afhængig af, at den, til hvem erklæringen er afgivet, ikke havde eller burde have kundskab om et vist forhold eller i øvrigt var i god tro, bliver hensyn at tage til, hvad han indså eller burde indse på det tidspunkt, da viljeserklæringen blev ham bekendt. Dog kan der under særlige omstændigheder også tages hensyn til den kundskab, han har fået eller burde have fået efter det nævnte tidspunkt, men forinden viljeserklæringen har virket bestemmende på hans handlemåde.
§ 39 præciserer, hvornår man skal vurdere, om modtageren af en viljeserklæring var i god tro eller ej. Normalt bedømmes dette ud fra de forhold, modtageren kendte eller burde kende lige da erklæringen når frem til ham. Kun i helt særlige situationer kan det få betydning, hvad modtageren finder ud af efterfølgende – men kun hvis det sker, før erklæringen har fået indflydelse på hans handlinger. Bestemmelsen er helt central, fordi gyldigheden eller virkningen af erklæringer kan afhænge af god tro hos modtageren. Historisk set sikrer bestemmelsen, at modtagere ikke bliver stillet urimeligt, hvis de ikke kendte bagvedliggende fejl eller uregelmæssigheder. Modsat beskytter den ikke modtagere, der senere får kundskab om et forhold, men allerede har handlet ud fra erklæringen uden viden om det. I praksis har bestemmelsen stor betydning i sager om fejl, svig, forfalskning eller lignende, da det fastlægger, hvem der bærer risikoen for manglende eller forsinket information.
Eksempler
Fejl i et tilbud
En køber modtager et tilbud med en skrivefejl, men opdager ikke fejlen i første omgang. Køber kan påberåbe sig god tro, hvis han ikke burde have opdaget fejlen, da tilbuddet kom frem.
Senere viden om svig
Efter modtagelse af en erklæring får modtageren nys om, at erklæringen var fremkaldt ved svig. Hvis modtageren allerede har disponeret på baggrund af erklæringen, kan ny viden ikke fratage ham beskyttelsen.
Brud på loyalitetspligt
En ansat får en meddelelse om ændrede arbejdsforhold og burde have forstået, at baggrunden var ulovlig. Hvis den ansatte senere får klar besked, men endnu ikke har reageret, kan denne viden få betydning for vurderingen.
- •Mange tror fejlagtigt, at modtagerens gode tro altid vurderes ud fra senest opnåede viden.
- •Nogle tror, at § 39 beskytter modtageren, uanset om han burde have opdaget fejlen.
- •Det misforstås ofte, at 'særlige omstændigheder' dækker alle senere informationer – det gør de ikke.
Hvornår vurderes god tro ifølge § 39?
God tro vurderes normalt på det tidspunkt, modtageren får erklæringen. Kun i særlige tilfælde ser man på viden tilkommet senere, men før handling.
Har modtageren altid krav på at blive beskyttet, hvis han først får viden om forhold efter at have handlet?
Ja, hvis modtageren har handlet i god tro, beskytter § 39 ham, selv om han får viden senere.
Kan modtageren ignorere åbenlyse fejl i erklæringen?
Nej, god tro gælder kun, hvis modtageren ikke indså eller burde have indset forholdet; åbenlyse fejl fratager ham denne beskyttelse.
Kan der tages hensyn til viden indhentet efter erklæringens modtagelse?
Kun under særlige omstændigheder og kun hvis erklæringen endnu ikke har påvirket modtagerens handlinger.
Hvilken betydning har § 39 ved tvister om fejl eller svig?
Den fastslår, hvem der bærer risikoen for viden om forhold, der gør erklæringen ugyldig eller uvirksom.
- § 32 – Fejlskrift og forvanskning
Vurderingen af modtagerens gode tro ved fejltagelse hænger tæt sammen med § 39.
- § 30 – Svig
God tro hos modtageren kan afgøre, om en svigagtigt fremkaldt erklæring er bindende.
- § 28 – Tvang
Tårnet mellem bindende efterslæb og god tro adresseres i begge bestemmelser.
Velkommen! Stil endelig spørgsmål om § 39 og god tro.
Velkommen! Stil endelig spørgsmål om § 39 og god tro.