Aftaleloven § 38b

Billedgenerering afventer

Kort sagt

§ 38b fastslår en central beskyttelse for forbrugere ved indgåelse af aftaler med erhvervsdrivende: Er et aftalevilkår uklart, og har vilkåret ikke været forhandlet særskilt, skal det fortolkes til forbrugerens fordel.

Lovtekst – § 38b

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 193 af 5.3.2016

Opstår der tvivl om forståelsen af en aftale, og har det pågældende aftalevilkår ikke været genstand for individuel forhandling, fortolkes vilkåret på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at et aftalevilkår har været genstand for individuel forhandling.

Stk. 2. En skriftlig aftale, der tilbydes forbrugeren, skal af den erhvervsdrivende være udarbejdet på en klar og forståelig måde.

Praktisk betydning

§ 38b fastslår en central beskyttelse for forbrugere ved indgåelse af aftaler med erhvervsdrivende: Er et aftalevilkår uklart, og har vilkåret ikke været forhandlet særskilt, skal det fortolkes til forbrugerens fordel. Denne regel styrker forbrugerens position over for standardvilkår og sikrer ligevægt i relationer, hvor erhvervsdrivende ofte leverer prædefinerede aftaler, som forbrugeren ikke har reel mulighed for at forhandle. Det ligger hos den erhvervsdrivende at kunne bevise, hvis et givent vilkår faktisk har været genstand for individuel forhandling. Reglen trækker tydelige linjer i grus mellem individets og erhvervslivets interesser, og den skal – og bliver – ofte brugt som korrektiv i retssager og klagesager, hvor uklare, ofte lange og tekniske dokumenter skaber ulighed. Grundtanken bygger på, at det er virksomheden, der har ressourcer og kompetencer til at udarbejde klare aftaletekster, og derfor også bærer risikoen for uklarheder.

Eksempler

  • Uforståelig abonnementsaftale

    En forbruger indgår et abonnement på en app, men ét vilkår om opsigelsesvarsel står uklart. Da vilkåret ikke er forhandlet med kunden, tolkes tvivlen til forbrugerens fordel, så abonnementsaftalen kan opsiges hurtigere.

  • Standardkontrakt ved bilkøb

    En bilforhandler anvender egne standardkontrakter. En uklar bestemmelse om reklamationsret rejses af kunden. Fordi kunden ikke har forhandlet vilkåret, fortolkes det til kundens fordel.

  • Internethandel med skriftlige vilkår

    En forbruger køber elektronik online, hvor betingelserne er uklart formuleret angående returret. Retten vælger den fortolkning, som styrker forbrugerens muligheder, da vilkåret ikke har været individuelt forhandlet.

Almindelige misforståelser
  • Man tror, reglen gælder for alle kontrakter – den gælder kun forbrugeraftaler.
  • Mange tror, en underskrift på et vilkår tæller som forhandling; det gør den ikke.
  • Nogle tror, at enhver uklarhed udløser afgørelse til fordel for forbrugeren; det gælder kun vilkår, der ikke er individuelt forhandlet.
Almindelige spørgsmål

Gælder § 38b for alle typer aftaler?

Nej, den gælder kun ved forbrugeraftaler, altså hvor en erhvervsdrivende handler som led i sit erhverv og den anden part hovedsageligt som forbruger.

Hvad betyder 'individuel forhandling'?

Det betyder, at det enkelte vilkår faktisk er blevet drøftet og forhandlet særskilt mellem forbruger og erhvervsdrivende – ikke blot at det fremgår af aftalen.

Kan erhvervsdrivende omgå reglen ved at lade forbrugeren skrive under på alt?

Nej, underskrift på standardvilkår er ikke tilstrækkeligt. Reglen kræver, at der skal kunne dokumenteres reel forhandling af vilkåret.

Er det altid den mest forbrugerfavoriserede fortolkning, der vælges?

Kun når der er tvivl om forståelsen og vilkåret ikke er forhandlet. Er aftalen klar, følges dens ordlyd.

Relaterede paragraffer
  • § 38a

    Definerer forbrugeraftaler og fastlægger, hvilke aftaler § 38b gælder for.

  • § 36

    Handler om ugyldighed ved urimelige aftalevilkår og kan bruges sammen med § 38b.

  • § 38c

    Supplerer beskyttelsen mod urimelige vilkår i forbrugeraftaler.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Spørg frit til fortolkning af § 38b.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er et konkret eksempel på § 38b i praksis?
Hvad skal en erhvervsdrivende kunne dokumentere?
Hvordan adskiller § 38b sig fra § 36?