Aftaleloven § 28

Er en viljeserklæring retsstridigt fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, er den ikke bindende for den tvungne.

Stk. 2. Er tvangen udøvet af tredjemand, og var den, til hvem erklæringen er afgivet, i god tro, må den tvungne, hvis han overfor ham vil påberåbe sig tvangen, give ham meddelelse derom uden ugrundet ophold, efter at tvangen er ophørt. Undlader han det, er han bundet ved erklæringen.

§ 28 beskytter enkeltpersoner mod, at deres viljeserklæringer (f.eks. aftaler, løfter eller kontrakter) kan håndhæves, hvis de er fremkaldt ved ulovlig tvang i form af fysisk vold eller trusler om øjeblikkelig vold. Dette har rødder i helt grundlæggende retssikkerhed: Ingen skal bindes af erklæringer, de kun har afgivet under akut tvang, hvor reel fri vilje er elimineret. Bestemmelsen gælder også, hvis det er en tredjemand, der har udøvet tvangen, dog med den vigtige undtagelse, at den tvungne skal gøre opmærksom på det hurtigst muligt over for modparten, hvis denne var i god tro – ellers risikerer den tvungne at blive bundet alligevel. Bestemmelsen er aktuel både i privatliv, erhvervsliv og særligt i situationer, hvor magtmisbrug truer forhandlingers legitimitet. Paragraffen udgør en bærende retsgaranti mod misbrug af fysisk magt i aftaleforhold.

Eksempler

• Aftalepåtvungen med trussel om tæsk

  En butiksindehaver tvinges med trusler om øjeblikkeligt overfald til at underskrive en gældserklæring. Denne erklæring kan ikke gøres gældende.

• Familietvang i bolighandel

  En søn tvinges med vold til at godkende et salg af familiens hus. Salgserklæringen er ikke juridisk bindende for sønnen.

• Tredjemands tvang og god tro

  Hvis A tvinges af B til at sælge sin bil til C (som ikke kender til tvangen), skal A straks orientere C, når tvangen ophører. Ellers bliver A bundet af aftalen.

• •At enhver form for pres automatisk gør en aftale ugyldig efter § 28.
• •At man altid kan fortryde en aftale ved efterfølgende at hævde vold eller trusler.
• •At § 28 også dækker økonomisk eller følelsesmæssig tvang – disse falder under § 29.

• § 29

  Omhandler anden form for tvang end fysisk vold, for eksempel psykisk eller økonomisk pres.

• § 30

  Vedrører ugyldighed på grund af svig, hvilket – ligesom tvang – kan gøre en erklæring ikke-bindende.