Aftaleloven § 2

Har tilbudsgiveren fastsat en frist for antagelse af tilbudet, må antagende svar være kommet frem til ham inden fristens udløb.

Stk. 2. Fristen regnes, hvis tilbudet er gjort i brev, fra den dag, brevet er dateret, og hvis det er gjort i telegram fra den tid på dagen, da telegrammet er indleveret til afsendelsesstedets telegrafstation.

§ 2 sikrer, at en tilbudsgiver, der har angivet en specifik frist for accept, kan regne med at tilbuddet kun kan accepteres, hvis den anden parts accept er kommet frem inden fristen. Det giver klarhed og forudsigelighed for begge parter og understreger, at en accept, der forsøges givet efter udløbet af fristen, ikke er bindende for tilbudsgiveren. Reglen afspejler ønsket om, at ingen skal holdes bundet af et tilbud længere end ønsket og er central i både erhvervslivet og privat aftaleret, hvor parterne ofte opererer med bindende tidsfrister.

Eksempler

• Bolighandel med frist

  En sælger tilbyder at sælge sin bolig til køber med acceptfrist til fredag kl. 12.00. Hvis købers skriftlige accept først modtages kl. 13.00, er sælger ikke bundet.

• Leveringstilbud med klar tidsramme

  En leverandør byder på en ordre og skriver, at tilbuddet udløber om 7 dage. Kunden svarer på dag 8 – men leverandøren kan nu frit afslå aftalen.

• •At det er nok at afsende accepten inden fristens udløb.
• •At en accept automatisk gælder, selvom den modtages sent, hvis afsenderen ikke vidste det.
• •At tilbudsgiveren ikke kan vælge at acceptere en sen accept.

• § 3

  Regulerer frister hvor tilbudsgiveren ikke har angivet en frist – relevant modsætning til § 2.

• § 4

  Regulerer betragtningen af for sent fremkomne accepter som nye tilbud.