Aftaleloven § 1

Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren. Reglerne i §§ 2-9 kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet følger af tilbudet eller svaret eller af handelsbrug eller anden sædvane.

§ 1 slår konsekvent fast, at tilbud og svar på tilbud har bindende virkning for afgiveren. Det betyder, at den, der afgiver et tilbud, ikke bare kan trække sig, så snart tilbuddet er sendt – modtageren skal kunne stole på, at tilbuddet står ved magt. Ligeledes bliver et svar på tilbud lige så bindende for den, der svarer, uanset om svaret er et ja eller nej. Bestemmelsen fastlægger den grundlæggende sikkerhed i dansk aftaleret: gensidig tillid og klarhed. Dog anerkender paragraffen, at individuelle aftalevilkår, handelsskik eller sædvane kan fravige denne udgangspunkt. Paragraffen skaber fundamentet for de øvrige regler om tilbud og accept i §§ 2-9. I praksis har bestemmelsen stor værdi, fordi den sikrer, at aftaleforhandlinger er seriøse og troværdige – uden plads til pludselige fortrydelser. Den historiske baggrund er ønsket om at beskytte aftalefriheden og reducere usikkerhed i samhandel.

Eksempler

• Fast tilbud på varekøb

  En virksomhed giver skriftligt tilbud på 1000 styk varer. Køber accepterer inden for svaretiden. Tilbudsgiver er herefter bundet til at levere.

• Afslag på tilbud

  En kunde får tilbud på en bil, men afslår. Tilbuddet bortfalder, og sælger kan ikke tvinges til at stå ved det senere.

• Fravigelse ved handelsbrug

  I visse brancher kan det være kutyme, at tilbud først er bindende efter underskrevet kontrakt. Sådan sædvane kan overtrumfe udgangspunktet i § 1.

• •Man kan altid fortryde eller ændre et tilbud efter udsendelse.
• •Kun skriftlige aftaler er bindende.
• •Afgiverens hensigt betyder mere end den skriftlige formulering.

• § 2

  Regulerer frister for accept af tilbud, som uddyber § 1's regler.

• § 6

  Forklarer hvad der sker, hvis svar på tilbud afviger fra tilbuddet, som supplement til § 1.