Aftaleloven § 23
Billedgenerering afventer
§ 23 fastslår reglerne for, hvilke rettigheder tredjemand får, hvis de handler med en fuldmægtig efter, at fuldmagtsgiveren er kommet under konkurs.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 193 af 5.3.2016
Kommer fuldmagtsgiveren under konkurs, erhverver tredjemand ikke ved retshandel med fuldmægtigen anden retsstilling overfor konkursboet, end han ville have erhvervet, hvis retshandelen var foretaget af fuldmagtsgiveren selv. Er retshandelen foretaget i henhold til en sådan fuldmagt som omtalt i § 18, kan tredjemand ikke påberåbe sig retshandelen overfor boet, såfremt fuldmægtigen, da han foretog den, kendte eller burde kende konkursen.
§ 23 fastslår reglerne for, hvilke rettigheder tredjemand får, hvis de handler med en fuldmægtig efter, at fuldmagtsgiveren er kommet under konkurs. Udgangspunktet er skarpt: Tredjemand står ikke stærkere, end hvis aftalen var indgået direkte med den konkursramte selv. Dermed beskytter man konkursboet og kreditorernes interesser – boet kan ikke bindes af handler, som fuldmægtigen foretager, medmindre de ville være gyldige for fuldmagtsgiveren. Skal man gå til kanten af Overton-vinduet, kan man sige, at loven her prioriterer boets og kreditorernes retsstilling over parterne i gode fuldmagtsforhold. Særligt for indadrettede fuldmagter (§ 18) præciseres det, at hvis fuldmægtigen kendte eller burde kende til konkursen, kan tredjemand slet ikke gøre handler gældende mod boet. Paragraffen beskytter altså konkursboet mod illoyale eller uagtsomme dispositioner kort før og under konkurs. Dette er centralt i nutidens erhvervsliv, hvor konkurs ofte rammer uden forvarsel – og sikrer forudsigelighed for både kreditorer og samarbejdspartnere.
Eksempler
Aftale om salg efter konkurs
Et selskab går konkurs. Fuldmægtigen sælger varer på vegne af selskabet. Tredjemand får kun de rettigheder, han ville have fået, hvis konkursramte selv havde solgt.
Indadrettet fuldmagt og kendt konkurs
Fuldmægtigen, med en § 18-fuldmagt, laver en aftale efter konkursen, velvidende om denne. Tredjemand kan ikke gøre aftalen gældende mod boet.
Ukendskab til konkursen
Hvis fuldmægtigen og tredjemand var i god tro om konkursen, vurderes om aftalen kunne have været bindende, hvis fuldmagtsgiveren selv havde indgået den.
- •Man tror fejlagtigt, at fuldmægtigen stadig kan indgå bindende aftaler efter konkurs.
- •Nogle mener, at tredjemand altid er beskyttet, hvis han er i god tro.
- •Der forveksles ofte mellem reglen for indadrettede og udadrettede fuldmagter.
Hvad betyder det, at tredjemand ikke får bedre retsstilling end overfor fuldmagtsgiveren selv?
Det betyder, at tredjemand ikke kan kræve mere af konkursboet, end han kunne have krævet, hvis aftalen var indgået direkte med den konkursramte – konkursboets interesser går forud.
Hvilken betydning har fuldmægtigens kendskab til konkursen?
Ved indadrettede fuldmagter (§ 18) kan tredjemand ikke påberåbe sig aftalen, hvis fuldmægtigen vidste eller burde vide, at der var indtrådt konkurs.
Kan jeg som tredjemand stole på handler, som en fuldmægtig foretager efter konkurs?
Nej, du kan ikke være sikker på, at aftalen binder konkursboet – kun hvis samme aftale ville have været gyldig, hvis konkursramte selv handlede.
Gælder dette kun ved konkurs?
Nej, lignende principper gælder ved død og værgemål, se fx § 21 og § 22.
Velkommen – jeg hjælper dig med fuldmagtsregler ved konkurs!
Velkommen – jeg hjælper dig med fuldmagtsregler ved konkurs!