- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 66
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 66 fastslår, at folkekirkens forfatning – altså dens styre, opbygning og indre regler – skal ordnes ved lov.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.\n\n
§ 66 fastslår, at folkekirkens forfatning – altså dens styre, opbygning og indre regler – skal ordnes ved lov. Paragraffen fremhæver folkekirkens særstilling i forhold til andre trossamfund, idet staten er forpligtet til at regulere folkekirken gennem demokratisk vedtaget lovgivning. Siden Grundloven trådte i kraft, har der dog aldrig været vedtaget en sammenhængende 'folkekirkelov', og folkekirken ledes fortsat gennem en mængde enkeltstående love og bekendtgørelser. Paragraffen er ofte genstand for debat, fordi mange ønsker klarere rammer og eksempelvis mere selvstændighed for folkekirkens styrende organer. Alligevel har § 66 medført, at store ændringer i folkekirkens forhold altid kræver, at Folketinget træffer beslutning. Dermed er folkekirken hele tiden forankret i den demokratiske proces, men også afhængig af politisk vilje for eventuelle reformer.
Eksempler
Ændringer i præsters ansættelsesformer
Folketinget skal vedtage hver ændring i, hvordan præster ansættes, da dette er en grundlæggende del af folkekirkens forfatning.
Menighedsrådenes beføjelser
Udvidelse eller indskrænkelse af menighedsrådenes indflydelse kræver lovændring, ikke blot kirkelig beslutning.
Oprettelse af biskoppens rolle
De grundlæggende rammer for bispeembedet og deres opgaver i folkekirken fastlægges ved lov, ikke af kirken selv.
- •Mange tror, at folkekirken allerede har én samlet forfatning vedtaget ved lov, men det har den ikke.
- •Nogle tror, at folkekirkens ledelse kan indføre større ændringer uden indblanding fra Folketinget, hvilket ikke er rigtigt.
- •Det opfattes ofte fejlagtigt, at § 66 også gælder andre trossamfund – men den gælder kun folkekirken.
Har folkekirken sin egen forfatning?
Nej, ikke som én samlet lov. Folkekirkens rammer er fastlagt gennem flere forskellige love, men ikke gennem en selvstændig forfatning.
Kan folkekirken frit ændre sin struktur uden Folketinget?
Nej, større ændringer i folkekirkens struktur skal vedtages som lov i Folketinget.
Hvorfor har Folketinget endnu ikke vedtaget en fuld folkekirkeforfatning?
Det skyldes vanskeligheder med at finde et bredt politisk og kirkeligt kompromis om folkekirkens fremtidige form.
Er § 66 vigtig for trosfriheden?
Ja, i den forstand at den sikrer demokratisk kontrol og forhindrer vilkårlig magtudøvelse inden for folkekirken – men regulerer ikke andre trossamfund.
- § 4 – Folkekirkens statsunderstøttelse
Denne paragraf fastslår folkekirkens status som statsunderstøttet, hvilket hænger tæt sammen med kravet om lovregulering af dens forfatning.
- § 67 – Religionsfrihed
Paragraffen afgrænser folkekirkens særstatus over for andre trosretninger og sikrer religionsfrihed.
- § 69 – Trossamfund uden for folkekirken
Denne paragraf regulerer andre trossamfund gennem lov, ligesom § 66 kræver om folkekirken.
Velkommen – spørg løs om folkekirkens forfatning!
Velkommen – spørg løs om folkekirkens forfatning!