- § 1.
- § 2.
- § 3.
- § 4.
- § 5.
- § 6.
- § 7.
- § 8.
- § 9.
- § 10.
- § 11.
- § 12.
- § 13.
- § 14.
- § 15.
- § 16.
- § 17.
- § 18.
- § 19.
- § 20.
- § 21.
- § 22.
- § 23.
- § 24.
- § 25.
- § 26.
- § 27.
- § 28.
- § 29.
- § 30.
- § 31.
- § 32.
- § 33.
- § 34.
- § 35.
- § 36.
- § 37.
- § 38.
- § 39.
- § 40.
- § 41.
- § 42.
- § 43.
- § 44.
- § 45.
- § 46.
- § 47.
- § 48.
- § 49.
- § 50.
- § 51.
- § 52.
- § 53.
- § 54.
- § 55.
- § 56.
- § 57.
- § 58.
- § 59.
- § 60.
- § 61.
- § 62.
- § 63.
- § 64.
- § 65.
- § 66.
- § 67.
- § 68.
- § 69.
- § 70.
- § 71.
- § 72.
- § 73.
- § 74.
- § 75.
- § 76.
- § 77.
- § 78.
- § 79.
- § 80.
- § 81.
- § 82.
- § 83.
- § 84.
- § 85.
- § 86.
- § 87.
- § 88.
- § 89.
Grundloven § 53.
Billedgenerering afventer: A dignified scene in the Danish Parliament where a government minister publicly explains a matter to attentive parliament members in a Danish context.
§ 53 i Grundloven fastslår, at ethvert medlem af Folketinget – med Folketingets samtykke – kan rejse enhver offentlig sag til debat og kræve forklaring fra ministrene.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
§ 53. Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske ministrenes forklaring.
§ 53 i Grundloven fastslår, at ethvert medlem af Folketinget – med Folketingets samtykke – kan rejse enhver offentlig sag til debat og kræve forklaring fra ministrene. Bestemmelsen understreger Folketingets centrale rolle som kontrollant med regeringen og dens ministre. Det betyder, at ingen del af regeringens forvaltning er hævet over parlamentarisk kontrol. Historisk er denne ret et værn mod magtkoncentration og hemmelighedskræmmeri i regeringen. I praksis udmøntes bestemmelsen blandt andet gennem spørgsmål, forespørgsler og debatindlæg fra folketingsmedlemmer, hvor regeringen er forpligtet til at forklare sig åbent over for Folketinget. § 53 sikrer dermed, at regeringen til stadighed må stå til ansvar for Folketinget og den offentlige opinion. Dette er et væsentligt element i det danske parlamentariske demokrati og styrker gennemsigtigheden i offentlige beslutningsprocesser.
Eksempler
Folketinget kræver forklaring på aftale
Et medlem beder, med Folketingets tilslutning, ministeren forklare detaljer om en ny offentlig transportaftale under en folketingsdebat.
Behov for indsigt i sundhedsindsats
Folketinget samtykker i, at en sundhedsminister skal fremlægge redegørelse om håndtering af hospitalskøer.
Miljøsag tages op til debat
Et medlem ønsker en forklaring fra miljøministeren om en offentlig forurening, hvilket efter godkendelse tages op i Folketinget.
- •Man tror, et folketingsmedlem frit kan kræve ministersvar uden samtykke.
- •Nogle mener, § 53 kun gælder store nationale sager – den gælder alle offentlige anliggender.
- •Det antages fejlagtigt, at regeringen kan afvise at svare eller ignorere Folketingets krav.
Kan ethvert medlem uden videre kræve en ministerforklaring?
Nej, medlemmet skal have Folketingets samtykke, før sagen kan bringes til forhandling og ministeren forpligtes til at svare.
Dækker § 53 både nationale og lokale offentlige anliggender?
Ja, bestemmelsen gælder ethvert offentligt anliggende, uanset om det er landsdækkende eller lokalt.
Er regeringen tvunget til at give en ærlig og fuldstændig forklaring?
Ifølge almindelige demokratiske principper forventes ærlige og fyldestgørende svar, men der findes ingen særskilt straf i § 53.
Hvad sker der, hvis en minister nægter at svare?
Det vil stride mod parlamentarisk praksis og kan føre til politiske konsekvenser, som for eksempel mistillidserklæring.
Hvordan adskiller § 53 sig fra retten til at stille almindelige spørgsmål?
Almindelige spørgsmål kan stilles individuelt, men skal sagen under egentlig forhandling og forklaring, kræver det Folketingets samtykke som efter § 53.
Velkommen! Spørg bare om dine rettigheder i Folketinget.
Velkommen! Spørg bare om dine rettigheder i Folketinget.