- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 79
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 79 i Grundloven fastslår, at enhver borger har ret til at samles ubevæbnet uden forudgående tilladelse.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.\n\n
§ 79 i Grundloven fastslår, at enhver borger har ret til at samles ubevæbnet uden forudgående tilladelse. Det betyder, at man frit kan arrangere demonstrationer, møder og protestaktioner, så længe disse foregår fredeligt og uden våben. Politiet har dog en særlig rolle; de må overvære offentlige forsamlinger og har ret til at forbyde eller opløse udendørs forsamlinger, hvis der er en konkret frygt for, at de vil true den offentlige fred. Hensynet til samfundsordenen vejes således op mod forsamlingsfriheden. I praksis har bestemmelsen været central i Danmark, fx ved store demonstrationer eller politiske protester, hvor myndighederne kun yderst sjældent griber ind, medmindre der virkelig opstår uro eller fare for fredsbrud. Retten til at samles er altså vidtgående og en hjørnesten i det danske demokrati, men den er ikke ubegrænset – fred, sikkerhed og orden går forud, hvis situationen kræver det.
Eksempler
Politisk demonstration på Rådhuspladsen
En gruppe borgere mødes spontant uden tilladelse for at protestere fredeligt mod en politisk beslutning. Politiet overvåger arrangementet uden at blande sig, da alt forløber roligt.
Festival i en offentlig park
En forening inviterer til et udendørs arrangement med musik og taler. Politiet er til stede, holder øje med stemningen og sikrer, at offentlig fred opretholdes.
Forbud mod sammenstimlen ved uro
Hvis en gruppe samles udendørs og det vurderes, at der er reel risiko for vold eller uro, kan politiet forbyde forsamlingen og bede folk om at gå væk for at undgå fare for den offentlige fred.
- •Man må aldrig samles udendørs uden tilladelse.
- •Politiet skal altid på forhånd godkende alle demonstrationer.
- •Forsamlinger kan aldrig forbydes, så længe de er fredelige.
Må man altid forsamle sig uden tilladelse?
Ja, så længe forsamlingen er fredelig, ubevæbnet og ikke truer den offentlige fred. Politiet kan dog gribe ind ved risiko for uro.
Kan politiet stoppe en offentlig forsamling?
Ja, hvis der er fare for den offentlige fred, især ved udendørs arrangementer, kan politiet forbyde eller opløse en forsamling.
Hvad betyder det, at politiet må overvære en forsamling?
Politiet må være til stede for at sikre, at lov og orden opretholdes og for hurtigt at kunne gribe ind, hvis situationen udvikler sig.
Må man bære banner eller megafon til en demonstration?
Ja, det er tilladt, hvis det ikke bruges til vold eller fare. Det er tilstedeværelsen af våben, der er forbudt.
Velkommen – jeg svarer på alt om forsamlingsfriheden.
Velkommen – jeg svarer på alt om forsamlingsfriheden.