- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 3
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 3 fastslår den grundlæggende magtfordeling i det danske statssystem.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.\n\n
§ 3 fastslår den grundlæggende magtfordeling i det danske statssystem. Den indfører princippet om magtens tredeling: Den lovgivende magt ligger hos kongen og Folketinget i forening, hvilket betyder, at love kun kan vedtages, hvis både Folketinget og monarken er enige. Den udøvende magt, altså administrationen og gennemførelsen af love, er hos kongen – i praksis forstået som regeringen, idet kongen handler gennem sine ministre. Den dømmende magt, altså at afgøre retssager, ligger alene hos domstolene. Denne opdeling beskytter borgerne mod magtmisbrug og sikrer, at ingen enkeltperson eller institution kan styre hele staten ud fra egne interesser. Historisk markerer bestemmelsen overgangen fra enevælde til moderne forfatningsstat, og i dag er den rammen om dansk demokrati og retsstat.
Eksempler
Lovgivning skal vedtages i Folketinget og stadfæstes af regenten
Når en ny lov om fx klima vedtages, sker det gennem Folketinget og stadfæstes af kongen for at få gyldighed.
Myndighedernes handlinger skal have lovhjemmel
Ministre udøver magt på vegne af regeringen, men kun inden for de rammer, lovgiverne har fastsat.
Domstolene træffer afgørelser uafhængigt
Kun dommere kan dømme i retssager. En minister kan ikke gå ind og omgøre en dom, uanset politiske ønsker.
- •At kongen personligt har reel politisk magt og styrer landet.
- •At domstolene kan omgøre Folketingets lovgivning efter eget skøn.
- •At regeringen kan sætte sig ud over domme eller gældende love.
Kan kongen selv lave love uden Folketinget?
Nej, ifølge § 3 skal lovgivningsmagt udøves i forening mellem kongen og Folketinget. Kongen kan ikke ene afgøre lovgivning.
Hvad betyder 'udøvende magt er hos kongen' i praksis?
Kongen udøver den gennem ministrene, dvs. regeringen har den udøvende magt, ikke kongen personligt.
Kan domstolene afsige love?
Nej, domstolene dømmer alene efter loven, men de kan ikke selv skabe love. Det er Folketinget og kongen i forening, der lovgiver.
Hvorfor har man indført magtens tredeling?
For at sikre, at ingen magtinstans får for meget magt, beskytte borgerrettigheder og forebygge magtmisbrug.
Velkommen! Spørg bare løs om Grundlovens § 3.
Velkommen! Spørg bare løs om Grundlovens § 3.