Grundloven § 42.

Billedgenerering afventer: A group of Danish parliament members signing an official document in a historic chamber, with a sense of urgency and democracy, danish context.

Kort sagt

Paragraf 42 sikrer, at et mindretal i Folketinget bestående af en tredjedel af medlemmerne – altså 60 ud af 179 – kan blokere for, at et vedtaget lovforslag træder i kraft uden folkeafstemning.

Lovtekst – § 42. Grundloven

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 169 af 5.6.1953

§ 42. Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.

Praktisk betydning

Paragraf 42 sikrer, at et mindretal i Folketinget bestående af en tredjedel af medlemmerne – altså 60 ud af 179 – kan blokere for, at et vedtaget lovforslag træder i kraft uden folkeafstemning. Dette værktøj kan kun bruges inden for tre søgnedage efter lovens endelige vedtagelse, og begæringen skal være både skriftlig og underskrevet af de involverede medlemmer. Paragraffen er historisk tænkt som en demokratisk ventil, der forhindrer et simpelt flertal i at gennemtrumfe love, som en betydelig del af Folketinget finder kontroversielle eller vidtrækkende. I praksis er denne paragraf kun brugt få gange. Reglen understøtter dansk mindretalsbeskyttelse og er en rettesnor for parlamentarisk balance og folkets mulighed for indgriben.

Eksempler

  • Miljølov møder modstand

    Et omstridt lovforslag om skærpede miljøkrav vedtages af Folketinget. 65 medlemmer underskriver og indleverer straks en begæring, så hele landet skal stemme om loven.

  • Skatteændring sendes til folket

    En tredje del af medlemmerne bruger paragraffen til at holde en folkeafstemning om en vidtrækkende omlægning af skattesystemet, efter loven er vedtaget, men før stadfæstelse.

  • Socialreform stoppes midlertidigt

    Et større mindretal i Folketinget formår at opnå underskrifter nok til at kræve folkeafstemning om en socialreform, hvilket udskyder lovens ikrafttræden.

Almindelige misforståelser
  • Man tror, at enhver borger eller organisation kan kræve folkeafstemning om en lov – kun Folketingets medlemmer kan.
  • Det antages ofte, at alle love kan sendes til folkeafstemning – men visse love, især økonomiske, er undtaget.
  • Nogle tror, at der er lang tid til at tage initiativet – fristen er kun tre søgnedage.
Almindelige spørgsmål

Kan enhver borger kræve folkeafstemning om et lovforslag?

Nej, kun en tredjedel af Folketingets medlemmer kan formelt kræve folkeafstemning ifølge Grundlovens § 42.

Hvilke love kan ikke kræves til folkeafstemning?

Blandt andet finanslove, skattelove og visse andre undtagne kategorier kan ikke sendes til folkeafstemning efter § 42.

Hvad sker der, hvis mindretallet ikke reagerer inden for tre søgnedage?

Så kan lovforslaget ikke længere sendes til folkeafstemning via § 42.

Hvilket mindretal er nødvendigt for at kræve folkeafstemning?

En tredjedel af Folketingets medlemmer, aktuelt svarende til 60 ud af 179.

Er der eksempler på love, der er blevet sendt til folkeafstemning efter § 42?

Det er meget sjældent; instrumentet er kun taget i brug få gange i dansk politisk historie.

Relaterede love
Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Spørg mig gerne om Grundloven og folkeafstemninger.

Foreslåede spørgsmål
Hvornår er § 42 sidst blevet brugt i praksis?
Hvilke love kan ikke kræves til folkeafstemning?
Hvordan fungerer fristen på tre søgnedage i praksis?