Grundloven
Danmarks Grundlov fastlægger rigets styreform, de tre statsmagters opdeling og borgernes grundlæggende rettigheder. Den sikrer demokratisk magtudøvelse, retssikkerhed og individets frihed i Danmark.
Billedgenerering afventer: Et stemningsfuldt billede af Christiansborgs Slot set om aftenen med Dannebrog blafrende over taget, omgivet af Københavns bygningsmiljø i historisk stil, uden synlig tekst.
Lovtekst
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Kapitel: Lovtekst
§ 1.
§ 1. Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige....
§ 2.
§ 2. Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter d...
§ 3.
§ 3. Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kong...
§ 4.
§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af state...
§ 5.
§ 5. Kongen kan ikke uden folketingets samtykke være regent i andre lande....
§ 6.
§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke....
§ 7.
§ 7. Kongen er myndig, når han har fyldt sit 18. år. Det samme gælder tronfølgeren....
§ 8.
§ 8. Forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidelig fo...
§ 9.
§ 9. Bestemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller f...
§ 10.
§ 10. Stk. 1. Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fast...
§ 11.
§ 11. For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan ikke ...
§ 12.
§ 12. Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over a...
§ 13.
§ 13. Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens...
§ 14.
§ 14. Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres ...
§ 15.
§ 15. Stk. 1. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mis...
§ 16.
§ 16. Ministrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten p...
§ 17.
§ 17. Stk. 1. Ministrene i forening udgør statsrådet, hvori tronfølgeren, når han er myndig, ta...
§ 18.
§ 18. Er kongen forhindret i at holde statsråd, kan han lade sagen forhandle i et ministerråd. ...
§ 19.
§ 19. Stk. 1. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets s...
§ 20.
§ 20. Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i ...
§ 21.
§ 21. Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger....
§ 22.
§ 22. Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den end...
§ 23.
§ 23. I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede fore...
§ 24.
§ 24. Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med folketingets samtykke benåd...
§ 25.
§ 25. Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne be...
§ 26.
§ 26. Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven....
§ 27.
§ 27. Stk. 1. Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes ved lov. Ingen kan ansættes som t...
§ 28.
§ 28. Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer væl...
§ 29.
§ 29. Stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget ...
§ 30.
§ 30. Stk. 1. Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommen...
§ 31.
§ 31. Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg....
§ 32.
§ 32. Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges for fire år....
§ 33.
§ 33. Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et...
§ 34.
§ 34. Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der...
§ 35.
§ 35. Stk. 1. Nyvalgt folketing træder sammen kl. 12 den tolvte søgnedag efter valgdagen, derso...
§ 36.
§ 36. Stk. 1. Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag d...
§ 37.
§ 37. Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit sæde. I overordentlige til...
§ 38.
§ 38. Stk. 1. På det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for ri...
§ 39.
§ 39. Folketingets formand indkalder folketinget til møde med angivelse af dagsorden. Det påhvi...
§ 40.
§ 40. Ministrene har i embeds medfør adgang til folketinget og er berettigede til under forhand...
§ 41.
§ 41. Stk. 1. Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og ...
§ 42.
§ 42. Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets me...
§ 43.
§ 43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandska...
§ 44.
§ 44. Stk. 1. Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov....
§ 45.
§ 45. Stk. 1. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget s...
§ 46.
§ 46. Stk. 1.Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget...
§ 47.
§ 47. Stk. 1. Statsregnskabet skal fremlægges for folketinget senest seks måneder efter finanså...
§ 48.
§ 48. Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser ...
§ 49.
§ 49. Folketingets møder er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal...
§ 50.
§ 50. Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og del...
§ 51.
§ 51. Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge almenvigtige sag...
§ 52.
§ 52. Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter forholdstal....
§ 53.
§ 53. Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggend...
§ 54.
§ 54. Andragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer....
§ 55.
§ 55. Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af f...
§ 56.
§ 56. Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift a...
§ 57.
§ 57. Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling...
§ 58.
§ 58. Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes ved valgloven....
§ 59.
§ 59. Stk. 1. Rigsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige medlemme...
§ 60.
§ 60. Stk. 1. Rigsretten påkender de af kongen eller folketinget mod ministrene anlagte sager....
§ 61.
§ 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed ka...
§ 62.
§ 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov....
§ 63.
§ 63. Stk. 1. Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighede...
§ 64.
§ 64. Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved d...
§ 65.
§ 65. Stk. 1. I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang....
§ 66.
§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov....
§ 67.
§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer me...
§ 68.
§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er ha...
§ 69.
§ 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov....
§ 70.
§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde ny...
§ 71.
§ 71. Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin polit...
§ 72.
§ 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre ...
§ 73.
§ 73. Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvo...
§ 74.
§ 74. Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det a...
§ 75.
§ 75. Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har ...
§ 76.
§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. F...
§ 77.
§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog unde...
§ 78.
§ 78. Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lo...
§ 79.
§ 79. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige fors...
§ 80.
§ 80. Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tr...
§ 81.
§ 81. Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar...
§ 82.
§ 82. Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes v...
§ 83.
§ 83. Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet....
§ 84.
§ 84. Intet len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden opre...
§ 85.
§ 85. For forsvarsmagten er de i §§ 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de inds...
§ 86.
§ 86. Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til folketinget t...
§ 87.
§ 87. Islandske statsborgere, der i medfør af loven om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov ...
§ 88.
§ 88. Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme ...
§ 89.
§ 89. Denne grundlov træder i kraft straks. Dog vedbliver den i henhold til Danmarks Riges Grun...
Velkommen til grundlovens vejledning!
Danmarks Grundlov fastlægger rigets styreform, de tre statsmagters opdeling og borgernes grundlæggende rettigheder. Den sikrer demokratisk magtudøvelse, retssikkerhed og individets frihed i Danmark.