- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 88
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 88 er den vigtigste sikkerhedsventil i det danske demokrati, når det gælder ændringer af selve Grundloven.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.\n\n
§ 88 er den vigtigste sikkerhedsventil i det danske demokrati, når det gælder ændringer af selve Grundloven. Den fastslår, at enhver ændring af grundlovsteksten først skal vedtages af Folketinget, derefter udskrives nyvalg. Det nye Folketing skal derefter vedtage ændringsforslaget i samme form. Til sidst skal ændringen godkendes ved en folkeafstemning, hvor mindst 40 procent af samtlige stemmeberettigede—ikke blot et flertal af de deltagende—skal stemme ja. Herefter skal kongen stadfæste ændringen. Bestemmelsen beskytter Grundloven mod forhastede ændringer og sikrer, at kun forslag med bred folkelig opbakning bliver til grundlov. I praksis betyder det, at det er ekstremt vanskeligt at ændre Grundloven. Siden 1953 er kun ganske få sådanne forsøg lykkedes.
Eksempler
Indførelse af kvindelig tronfølge 1953
For at ændre tronfølgeloven og sikre kvinder arveretten til tronen blev hele Grundloven revideret og proceduren i § 88 fulgt med valg og folkeafstemning.
Debat om indførelse af ombudsmanden
Ændringen krævede grundlovsændring efter fremgangsmåden i § 88, og blev tilføjet i grundlovsrevisionen 1953.
Diskussion om afskaffelse af monarkiet
Et forslag om at gøre Danmark til republik ville kræve at § 88-proceduren følges til punkt og prikke.
- •Man tror, Folketinget alene kan ændre Grundloven; folkeafstemning er altid påkrævet.
- •At et simpelt flertal ved folkeafstemningen er nok—men mindst 40% af alle stemmeberettigede skal stemme ja.
- •At selve kongen kan blokere en grundlovsændring, selv hvis betingelserne er opfyldt.
Hvorfor er det så svært at ændre Grundloven?
For at beskytte fundamentale rettigheder og sikre bred folkelig opbakning kræves både to folketingsafstemninger og et folkeafstemningskrav.
Kan man ændre kun en lille del af Grundloven med § 88?
Ja, både små og store ændringer skal gennem hele processen—der sondres ikke efter ændringens størrelse.
Hvad sker der, hvis stemmedeltagelsen er lav?
Hvis mindre end 40% af de stemmeberettigede stemmer ja, forkastes ændringen, uanset hvor mange der ellers deltog.
Hvem beslutter folkeafstemningens regler?
De nærmere regler for afstemningen skal fastsættes ved lov og tilrettelægges af Folketinget.
Er kongens rolle kun formel?
Procedurens sidste punkt er kongens stadfæstelse, men den er reelt en formalitet; kongen nægter ikke, hvis betingelserne er opfyldt.
Velkommen! Spørg ind til Grundlovens § 88 her.
Velkommen! Spørg ind til Grundlovens § 88 her.