Grundloven § 24

Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context

Kort sagt

§ 24 i Grundloven fastslår, at kongen (i praksis regeringen) har beføjelse til at benåde personer og udstede amnesti – altså at ophæve eller eftergive straf, enten over for enkeltpersoner eller grupper.

Lovtekst – § 24

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 169 af 5.6.1953

Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe.\n\n

Praktisk betydning

§ 24 i Grundloven fastslår, at kongen (i praksis regeringen) har beføjelse til at benåde personer og udstede amnesti – altså at ophæve eller eftergive straf, enten over for enkeltpersoner eller grupper. Det gælder dog ikke ubegrænset: Særligt for ministre, der er dømt ved Rigsretten for embedsmisbrug eller lignende, kan benådning kun ske, hvis Folketinget giver sit samtykke. Det er jævnligt brugt at benåde i enkeltsager, især af humanitære eller retslige grunde. Amnesti er sjældent brugt, typisk i særligt alvorlige samfundsmæssige situationer. Bestemmelsen afspejler en balance mellem magtudøvelse og demokratisk kontrol, så magthavere ikke kan fritage deres egne uden Folketingets accept – et kraftigt værn mod magtmisbrug i toppen af statsapparatet.

Eksempler

  • Benådning af livstidsfange

    En person, der afsoner livsvarig fængsel, kan få reduceret eller ophævet straffen efter ansøgning til Justitsministeriet, hvis særlige grunde taler for det.

  • Amnesti efter politisk konflikt

    Ved politiske omvæltninger kan regeringen beslutte, at personer dømt for visse forbrydelser i forbindelse hermed får deres straffe ophævet bredt.

  • Minister dømt ved Rigsretten

    Hvis en minister dømmes ved Rigsretten, kan regeringen kun benåde vedkommende, hvis Folketinget udtrykkeligt godkender det.

Almindelige misforståelser
  • Regeringen kan frit benåde ministre uanset domstype – det kræver faktisk Folketingets samtykke ved Rigsrettens dom.
  • Benådning betyder ikke nødvendigvis frifindelse; ofte gælder det kun reduktion eller eftergivelse af straf.
  • Amnesti gives ikke rutinemæssigt, men kræver særligt alvorlige grunde eller situationer.
Almindelige spørgsmål

Hvem ansøger man om benådning hos?

Benådning ansøges via Justitsministeriet, som behandler og videresender relevante sager til regeringen.

Kan regeringen frit benåde alle?

Nej, for ministre dømt af Rigsretten kræves Folketingets samtykke. I andre sager har regeringen vid adgang.

Hvad er forskellen på benådning og amnesti?

Benådning vedrører enkeltpersoner eller konkrete sager, amnesti ophæver straf bredt for mange i en bestemt kategori.

Er det ofte, at ministre benådes?

Det er yderst sjældent, at ministre dømt af Rigsretten ansøger eller opnår benådning.

Relaterede paragraffer
  • § 16

    Handler om tiltale af ministre for deres embedsførelse, hvis domstol er Rigsretten.

  • § 59

    Definerer Rigsrettens sammensætning, som dømmer ministre.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Spørg frit til benådning og amnesti.

Foreslåede spørgsmål
Hvad kræver det at få benådning i Danmark?
Kan en minister let slippe for straf?
Hvornår bruges amnesti?