Grundloven § 19

Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context

Kort sagt

§ 19 fastslår, at det formelt er kongen (regeringen), der repræsenterer Danmark i forhold til andre lande.

Lovtekst – § 19

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 169 af 5.6.1953

Stk. 1. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.\n\n

Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde.

Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.

Praktisk betydning

§ 19 fastslår, at det formelt er kongen (regeringen), der repræsenterer Danmark i forhold til andre lande. Det er dog ikke en ubegrænset magt. Kongen – altså regeringen – må ikke uden Folketingets samtykke hverken udvide eller indskrænke landets område, påtage sig juridiske forpligtelser, hvor Folketingets medvirken er påkrævet, eller indgå aftaler med større politisk eller økonomisk betydning. Ligeledes kræves Folketingets samtykke for at opsige internationale aftaler, som Folketinget tidligere har godkendt. Denne bestemmelse er afgørende for det parlamentariske kontrolprincip og sikrer, at centrale udenrigspolitiske beslutninger skal forankres i det folkevalgte parlament – ikke kun hos regeringen. Paragraffen blev især stærk aktualiseret ved Danmarks medlemskab af EU og andre internationale forpligtelser, hvor grænsen mellem regeringens kompetence og Folketingets samtykke løbende debatteres. Overordnet beskytter § 19 Folketinget mod at blive sat udenfor indflydelse i Danmarks væsentligste internationale anliggender.

Eksempler

  • International traktat

    Regeringen vil indgå en vigtig international klimaaftale. Fordi aftalen forpligter Danmark økonomisk og politisk, skal Folketinget først give samtykke.

  • Territorial ændring

    Hvis Danmark tilbød at afgive et landområde til et naboland, ville regeringen ikke kunne gøre dette uden Folketingets godkendelse.

  • Opsigelse af forsvarsaftale

    Danmark ønsker at træde ud af en forsvarsalliance, som Folketinget har godkendt. Opsigelse kræver derfor også Folketingets samtykke.

Almindelige misforståelser
  • At regeringen frit kan indgå internationale aftaler uden Folketinget.
  • At kongen personligt har indflydelse på udenrigspolitikken i dag.
  • At alle internationale aftaler altid skal godkendes af Folketinget – det gælder kun de væsentligste.
Almindelige spørgsmål

Er det faktisk kongen, der beslutter internationale aftaler?

Reelt er det regeringens ansvar, men grundloven bruger stadig betegnelsen 'kongen' som udtryk for regeringen.

Hvorfor kræves Folketingets samtykke til visse internationale aftaler?

Det sikrer demokratisk kontrol med vigtige beslutninger, så regeringen ikke alene kan forpligte Danmark i alvorlige spørgsmål.

Kan regeringen indgå mindre internationale aftaler uden Folketingets samtykke?

Ja, hvis det ikke er tale om aftaler med større betydning, og hvis Folketingets medvirken ikke er påkrævet.

Hvad sker der, hvis regeringen forpligter Danmark uden Folketingets samtykke?

En sådan aftale vil typisk være ugyldig, og det kan have politiske eller juridiske konsekvenser for regeringen.

Gælder samme regler for Grønland og Færøerne?

Ja, så længe det handler om Danmarks Riges internationale forhold, gælder § 19 for hele riget, dog med respekt for de særlige selvstyreordninger.

Relaterede paragraffer
  • § 3

    Fastlægger magtens tredeling mellem regering, Folketing og domstole – relevant for forståelsen af magtfordelingen i § 19.

  • § 20

    Handler om overdragelse af suverænitet til internationale myndigheder – tæt sammenhæng med § 19's regler om internationale aftaler.

  • § 22

    Omhandler stadfæstelse af Folketingets love af kongen (regeringen) og er relevant i den lovgivende proces omkring internationale forpligtelser.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Spørg trygt løs om Grundloven § 19.

Foreslåede spørgsmål
Hvornår kræver internationale aftaler Folketingets samtykke?
Kan regeringen opsige aftaler uden Folketinget?
Hvad betyder § 19 for EU-medlemskab?
Grundloven § 19 | Forklaring med eksempler