- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 29
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 29 fastslår hovedbetingelserne for at have valgret til Folketinget: Man skal have dansk indfødsret, fast bopæl i riget og være fyldt valgretsalderen – det vil sige den alder, der konkret gælder ifølge lov og/eller folkeafstemning.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.\n\n
Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5, har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald.
§ 29 fastslår hovedbetingelserne for at have valgret til Folketinget: Man skal have dansk indfødsret, fast bopæl i riget og være fyldt valgretsalderen – det vil sige den alder, der konkret gælder ifølge lov og/eller folkeafstemning. En væsentlig undtagelse er personer, der er umyndiggjorte: Disse mister deres ret til at stemme. Derudover er det op til lovgiverne at afgøre, hvorvidt visse straffe eller offentlig understøttelse – tidligere betegnet som fattighjælp – kan medføre tab af valgret. Det afspejler både demokratiske principper og et historisk hensyn til statens og samfundets integritet. I praksis betyder det, at kun myndige, danske statsborgere, bosatte i Danmark, kan stemme til Folketinget, med ganske få undtagelser.
Eksempler
En dansker i udlandet mister valgret
En dansk statsborger, som flytter permanent til Tyskland, mister valgret til Folketinget, fordi vedkommende ikke længere har fast bopæl i riget.
Umyndiggjort borger kan ikke stemme
En 25-årig dansk statsborger under værgemål pga. umyndiggørelse har ikke valgret, trods alder og bopæl.
Valgret for løsladt med straffeattest
En tidligere straffet borger kan stadig have valgret, medmindre særlovgivning udtrykkeligt fratager den, afhængigt af typen af straf.
- •Alle med dansk pas kan stemme, uanset bopæl.
- •Tidligere straffe medfører altid tab af valgret.
- •Unge over 18 år har automatisk valgret, uden andre krav.
Kan en dansk statsborger uden fast bopæl i Danmark stemme til Folketinget?
Nej, der kræves både dansk indfødsret og fast bopæl i riget for at have valgret til Folketinget.
Hvad betyder det at være umyndiggjort i denne sammenhæng?
En person under værgemål grundet umyndiggørelse mister valgretten, uanset alder og bopæl.
Kan man miste valgret, hvis man får offentlig understøttelse?
Det afgøres ved lov, men i praksis er 'fattighjælp' ikke længere relevant, da begrebet blev afskaffet i 1961.
Gælder der særlige regler for Færøerne og Grønland?
Der er særlige ordninger for Færøerne og Grønland i forhold til valgret og valgbarhed til Folketinget.
Velkommen! Spørg endelig til dine rettigheder om valgret.
Velkommen! Spørg endelig til dine rettigheder om valgret.