Grundloven § 30

Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context

Kort sagt

§ 30 i Grundloven fastslår, at kun personer med valgret til folketinget kan stille op som kandidater, og dermed vælges som medlemmer.

Lovtekst – § 30

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 169 af 5.6.1953

Stk. 1. Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget.\n\n

Stk. 2. Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget.

Praktisk betydning

§ 30 i Grundloven fastslår, at kun personer med valgret til folketinget kan stille op som kandidater, og dermed vælges som medlemmer. Men der er en væsentlig undtagelse: En person, der er dømt for en handling, som anses for at gøre vedkommende 'uværdig til at være medlem af folketinget' ifølge det almindelige omdømme, mister denne mulighed. Det betyder ikke, at enhver straffet person automatisk udelukkes, men at det beror på karakteren af overtrædelsen og folkeopfattelsen af dens grovhed og relevans. Denne uværdighedsregel har til formål at beskytte folketingets integritet og troværdighed. Det er dog Folketinget selv, der i sidste ende vurderer, om et medlem har mistet sin valgbarhed, som det fremgår af § 33. Reglen blev indført for at sikre, at politikere ikke blot overholder loven, men også fremstår værdige i offentlighedens øjne. I praksis er det sjældent, at nogen åbenlyst mister valgbarheden, da grænsen for uværdighed efter retspraksis ligger højt – men bestemmelsen har en klar præventiv og normativ betydning for det politiske liv.

Eksempler

  • Dømt for grov økonomisk kriminalitet

    En kandidat til folketinget har fået en fængselsdom for bedrageri af betydelig samfundsskadelig karakter. Vedkommende anses herefter i almindeligt omdømme som uværdig og udelukkes fra valgbarhed.

  • Mindre forseelse er ikke nok

    En folketingskandidat får en bøde for spirituskørsel. Da lovovertrædelsen ikke betegnes som værende grov eller moralsk angribelig i forhold til folketingets værdighed, bevarer personen sin valgbarhed.

  • Tidligere dom, men ikke længere UVÆRDIG

    En person har tidligere været dømt, men det anses ikke længere i befolkningens øjne som kompromitterende, og genopnår derfor valgbarhed.

Almindelige misforståelser
  • Man mister valgbarheden ved enhver form for dom.
  • Folketinget kan ikke selv afgøre uværdighed; det er kun domstolene.
  • Valgbarheden kan aldrig genvindes efter én dom.
Almindelige spørgsmål

Betyder enhver dom, at man mister valgbarheden?

Nej, kun domme for handlinger, der i almindeligt omdømme gør personen uværdig til at være medlem af folketinget, medfører tab af valgbarhed.

Hvem træffer afgørelsen om, man er uværdig?

Det er Folketinget selv, der i tvivlstilfælde afgør, om et medlem har mistet sin valgbarhed (se § 33).

Kan man genvinde sin valgbarhed efter en dom?

Ja, hvis det efter en periode ikke længere anses for kompromitterende i almindeligt omdømme, kan valgbarheden genvindes.

Gælder reglerne også for tjenestemænd?

Ja, men § 30, stk. 2 præciserer, at de ikke skal have regeringens tilladelse for at modtage valg.

Er der faste regler for hvilke domme, der gør én uværdig?

Nej, der er ikke en udtømmende liste. Det afhænger af overtrædelsens karakter og samfundets vurdering.

Relaterede paragraffer
  • § 29

    Definerer hvem der har valgret til folketinget, hvilket er forudsætningen for valgbarhed i § 30.

  • § 33

    Giver Folketinget kompetencen til at afgøre gyldigheden af et medlems valgbarhed.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Spørg trygt til valgbarhed og folketingsregler.

Foreslåede spørgsmål
Hvilke domme kan gøre én uværdig til folketinget?
Kan man stille op, hvis man har en gammel dom?
Hvem vurderer, om man er uværdig?