- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 31
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
Denne paragraf slår fast, at medlemmerne af Folketinget vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.\n\n
Stk. 2. De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgmåden skal føres igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse.
Stk. 3. Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
Stk. 4. Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses indtræden i folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt.
Stk. 5. Særlige regler om Grønlands repræsentation i folketinget kan gives ved lov.
Denne paragraf slår fast, at medlemmerne af Folketinget vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg. Det betyder, at alle, der opfylder kriterierne i grundloven og valgloven, har ret til at stemme, og at stemmeafgivningen sker uden indblanding fra myndigheder eller andre. Dels udtrykkes princippet om folkelig repræsentation: Valgene er almindelige, så ingen berettiget udelukkes; de er direkte, så vælgerne afgiver deres stemme direkte på kandidater eller partier uden mellemled; og de er hemmelige, således at ingen kan blive tvunget til at afsløre, hvordan de har stemt. Dette beskytter mod pres og sikrer, at vælgere frit kan stemme efter egen overbevisning. Paragraffen er afgørende for demokratiets legitimitet i Danmark og fungerer stadig som fundamentet under hvert folketingsvalg.
Eksempler
Afstemningsprocedure
Ved folketingsvalg stemmer borgerne bag skærme eller forhæng, så ingen kan se, hvad de vælger, og alle stemmer registreres anonymt.
Ingen adgang for myndigheder i stemmeboksen
Valgtilforordnede må ikke kontrollere, hvad vælgerne sætter kryds ved – hemmeligholdelsen af stemmeafgivningen håndhæves strengt.
Ens adgang til at stemme
Alle myndige danskere med valgret kan stemme uden forskelsbehandling – retten er ens for alle uanset erhverv, køn eller tro.
- •At valgresultatet kan annulleres, hvis valgdeltagelsen er for lav.
- •At myndigheder eller familier må hjælpe vælgere bag forhænget med at stemme.
- •At arbejdsgivere må registrere, hvordan deres ansatte stemmer.
Hvorfor skal folketingsvalg være hemmelige?
For at beskytte vælgeren mod ydre pres og sikre, at ingen kan påvirke, true eller bestikke vælgere baseret på deres stemme.
Hvad betyder det, at valget er direkte?
At vælgerne stemmer direkte på de kandidater og partier, de ønsker repræsenteret, uden nogen form for mellemmand.
Kan en person nægtes adgang til at stemme til Folketinget?
Kun hvis vedkommende ikke opfylder grundlovens krav til valgret, for eksempel hvis man er umyndiggjort.
Er elektronisk stemmeafgivning lovligt?
Elektronisk stemmeafgivning skal leve op til kravet om hemmelighed, og må ikke kompromittere valgets principper.
Velkommen! Få klar besked om folketingsvalg og rettigheder.
Velkommen! Få klar besked om folketingsvalg og rettigheder.