- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 42
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
Paragraf 42 sikrer, at et mindretal i Folketinget bestående af en tredjedel af medlemmerne – altså 60 ud af 179 – kan blokere for, at et vedtaget lovforslag træder i kraft uden folkeafstemning.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.\n\n
Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted.
Stk. 3. Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.
Stk. 4. Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen.
Stk. 5. Ved folkeafstemningen stemmes for og mod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.
Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i §§ 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i § 88.
Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.
Stk. 8. Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland, fastsættes ved lov.
Paragraf 42 sikrer, at et mindretal i Folketinget bestående af en tredjedel af medlemmerne – altså 60 ud af 179 – kan blokere for, at et vedtaget lovforslag træder i kraft uden folkeafstemning. Dette værktøj kan kun bruges inden for tre søgnedage efter lovens endelige vedtagelse, og begæringen skal være både skriftlig og underskrevet af de involverede medlemmer. Paragraffen er historisk tænkt som en demokratisk ventil, der forhindrer et simpelt flertal i at gennemtrumfe love, som en betydelig del af Folketinget finder kontroversielle eller vidtrækkende. I praksis er denne paragraf kun brugt få gange. Reglen understøtter dansk mindretalsbeskyttelse og er en rettesnor for parlamentarisk balance og folkets mulighed for indgriben.
Eksempler
Miljølov møder modstand
Et omstridt lovforslag om skærpede miljøkrav vedtages af Folketinget. 65 medlemmer underskriver og indleverer straks en begæring, så hele landet skal stemme om loven.
Skatteændring sendes til folket
En tredje del af medlemmerne bruger paragraffen til at holde en folkeafstemning om en vidtrækkende omlægning af skattesystemet, efter loven er vedtaget, men før stadfæstelse.
Socialreform stoppes midlertidigt
Et større mindretal i Folketinget formår at opnå underskrifter nok til at kræve folkeafstemning om en socialreform, hvilket udskyder lovens ikrafttræden.
- •Man tror, at enhver borger eller organisation kan kræve folkeafstemning om en lov – kun Folketingets medlemmer kan.
- •Det antages ofte, at alle love kan sendes til folkeafstemning – men visse love, især økonomiske, er undtaget.
- •Nogle tror, at der er lang tid til at tage initiativet – fristen er kun tre søgnedage.
Kan enhver borger kræve folkeafstemning om et lovforslag?
Nej, kun en tredjedel af Folketingets medlemmer kan formelt kræve folkeafstemning ifølge Grundlovens § 42.
Hvilke love kan ikke kræves til folkeafstemning?
Blandt andet finanslove, skattelove og visse andre undtagne kategorier kan ikke sendes til folkeafstemning efter § 42.
Hvad sker der, hvis mindretallet ikke reagerer inden for tre søgnedage?
Så kan lovforslaget ikke længere sendes til folkeafstemning via § 42.
Hvilket mindretal er nødvendigt for at kræve folkeafstemning?
En tredjedel af Folketingets medlemmer, aktuelt svarende til 60 ud af 179.
Er der eksempler på love, der er blevet sendt til folkeafstemning efter § 42?
Det er meget sjældent; instrumentet er kun taget i brug få gange i dansk politisk historie.
Hej! Spørg mig gerne om Grundloven og folkeafstemninger.
Hej! Spørg mig gerne om Grundloven og folkeafstemninger.