- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 44
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 44 i Grundloven fastslår, at ingen udlænding kan opnå dansk indfødsret – altså statsborgerskab – uden at det sker gennem en særskilt lov vedtaget af Folketinget.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Stk. 1. Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.\n\n
Stk. 2. Om udlændinges adgang til at blive ejere af fast ejendom fastsættes regler ved lov.
§ 44 i Grundloven fastslår, at ingen udlænding kan opnå dansk indfødsret – altså statsborgerskab – uden at det sker gennem en særskilt lov vedtaget af Folketinget. Dette betyder, at hvert enkelt tilfælde af tildeling af statsborgerskab til udlændinge skal formelt godkendes af Folketinget, normalt ved, at ansøgerne optages på en særlig indfødsretslov, som derefter stemmes igennem. Bestemmelsen har historiske rødder i ønsket om fuld politisk kontrol med, hvem der indlemmes i det danske folkefællesskab, og sikrer maksimal gennemsigtighed og parlamentarisk ansvarlighed. I dag behandles ansøgninger via Indfødsretsudvalget, men selve tildelingen sker stadig udelukkende ved lov. Dette adskiller sig markant fra andre lande, hvor administrative myndigheder kan tildele statsborgerskab direkte. Grundlovens § 44 er central for forståelsen af dansk suverænitet og demokrati samt debatten om indvandring og integration.
Eksempler
Vedtagelse af indfødsretslov
En gruppe udlændinge, der opfylder kravene for statsborgerskab, optages på en liste, som vedtages af Folketinget med et flertal og herefter får dansk indfødsret.
Afslag på automatisk statsborgerskab
En myndighed kan ikke tildele en udlænding statsborgerskab, selvom alle krav er opfyldt, uden at det vedtages som lov.
Mediernes fokus på praksis
En offentlig debat opstår, da Folketinget vælger at ændre kriterierne for, hvem der optages på indfødsretsloven, hvilket skærper kravene.
- •Man kan få dansk statsborgerskab ved administrative afgørelser.
- •Indfødsret gives automatisk, hvis visse krav opfyldes.
- •Folketinget kan delegere beslutningen om statsborgerskab til embedsmænd.
Kan en minister eller embedsmand give statsborgerskab direkte?
Nej. Kun Folketinget kan tildele dansk statsborgerskab til udlændinge, og det skal ske ved lov.
Hvordan foregår processen for at få dansk statsborgerskab som udlænding?
Ansøgningen behandles af myndighederne, men selve tildelingen sker ved at blive optaget på en lov, Folketinget vedtager.
Er denne regel unik for Danmark?
Ja, flere andre lande lader administrative myndigheder tildele statsborgerskab, der kræves større politisk kontrol i Danmark.
Bliver ansøgninger vurderet individuelt eller samlet?
Ansøgninger samles typisk på én lov med flere navne, som Folketinget stemmer om samlet.
Velkommen! Spørg løs om dansk indfødsret og Grundloven.
Velkommen! Spørg løs om dansk indfødsret og Grundloven.