Barnets lov § 65
Billedgenerering afventer: A young person living independently in a private dormitory room or small apartment, supportive social worker visiting, danish context
Paragraf 65 sikrer, at anbringelsessteder, hvor unge råder over egen bolig, kræver kommunal godkendelse for at sikre, at rammerne og støtten matcher den unges behov.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 282
Egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 43, stk. 1, nr. 5, skal være godkendt som konkret egnet til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge.
Stk. 2. Afgørelse om godkendelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med egne værelser, kollegier og kollegielignende børne- og ungehjem.
Paragraf 65 sikrer, at anbringelsessteder, hvor unge råder over egen bolig, kræver kommunal godkendelse for at sikre, at rammerne og støtten matcher den unges behov. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen har en konkret godkendelsespligt, som er afgørende for kvaliteten af anbringelsen og den unges trivsel og udvikling. Paragraffen er praktisk vigtig, da det må forventes, at unge i egne boliger kan have behov for særlig støtte i forhold til både selvstændighed og omsorg, hvilket kommunalbestyrelsen skal vurdere før anbringelsen. Der er en klar procesrisiko, hvis kommunerne forsømmer systematisk godkendelse, hvilket kan skabe uensartet praksis. En relevant pointer fra Ankestyrelsens principafgørelser er, at kommunens ansvar ved anbringelse også omfatter vurdering af børnenes og unges særlig behov samt hensynet til stabilitet og kontinuitet. Paragraffen understøtter således barnets bedste, men kunne med fordel præciseres for at sikre ensartet praksis og undgå uklarheder om retsgrundlaget for godkendelse og klagemuligheder.
Eksempler
Godkendelse af kollegieplads
En ung anbringes på et kollegium, hvor den unge har egen bolig. Kommunalbestyrelsen vurderer og godkender, at kollegiet kan imødekomme den unges behov for støtte og tryghed, jf. § 65.
Afslag på godkendelse af egen bolig
Kommunen afviser at godkende en bestemt bolig som egnet anbringelsessted for en ung, fordi boligens miljø ikke vurderes at kunne sikre tilstrækkelig omsorg og støtte.
Anbringelse efter Ankestyrelsens principafgørelse
En 17-årig pige, der ønskede anbringelse uden for hjemmet, får sin egen bolig godkendt af kommunen efter konkret vurdering af hendes behov, hvor Ankestyrelsen har fastslået at barnets bedste vejer tungt.
- •At den unge frit kan vælge egen bolig uden kommunens godkendelse.
- •At godkendelse efter § 65 kan klages til Ankestyrelsen, hvilket loven udtrykkeligt udelukker.
- •At alle egne værelser eller kollegier automatisk er egnet uden konkret vurdering.
Hvad betyder det, at en bolig skal være godkendt som konkret egnet?
Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal foretage en individuel vurdering af, om den pågældende bolig kan opfylde den unges behov for omsorg, tryghed og støtte i forbindelse med anbringelsen.
Kan en ung selv vælge sin bolig efter § 65?
En ung kan anmode om anbringelse i egen bolig, men det kræver kommunalbestyrelsens godkendelse, da boligen skal vurderes egnet til formålet.
Kan afgørelsen om godkendelse indbringes for Ankestyrelsen?
Ifølge § 65, stk. 2, kan en beslutning om godkendelse som egnet anbringelsessted ikke indbringes for anden administrativ myndighed, hvilket betyder, at klagemuligheder er begrænsede.
Hvilke hensyn vægtes ved godkendelsen?
Kommunalbestyrelsen skal lægge vægt på, om boligen kan tilgodese den unges behov for støtte, tryghed, nære relationer og mulighed for udvikling i eget tempo.
Velkommen til barnets lovs rådgivning.
Velkommen til barnets lovs rådgivning.