Barnets lov § 59

Den kommunalbestyrelse, der har godkendt netværksplejefamilien efter § 58, stk. 1, skal ud over godtgørelse for kost og logi, jf. § 197, dække netværksplejefamiliens øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn eller ung årligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en konkret vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Stk. 2. Netværksplejefamilien kan frabede sig kompensation efter stk. 1.

Stk. 3. Afgørelser om dækning af øvrige og ekstraordinære omkostninger og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om dækning af netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et barn eller en ung boende og om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier. Social- og boligministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning og efter forhandling med beskæftigelsesministeren og indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling, indberetning og tilbagebetaling af ATP-bidrag.

Paragraffen fastlægger, at den kommunalbestyrelse, som godkender en netværksplejefamilie, har ansvaret for at dække både de almindelige udgifter til kost og logi, jf. § 197, samt øvrige og ekstraordinære omkostninger forbundet med at have barnet eller den unge boende. Væsentligt er, at der er en øvre grænse på 20.000 kr. pr. barn eller ung om året for disse øvrige udgifter, der kan dækkes uden krav om dokumentation, hvilket forenkler administrativ praksis. Derudover kan der efter konkret individuel vurdering ydes hel eller delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvilket anerkender netværksplejefamiliens arbejdsindsats og evt. økonomiske tab. Denne bestemmelse er essentiel for at gøre netværkspleje økonomisk bæredygtig og dermed attraktiv for familier, som yder denne form for støtte. Problematisk kan dog være, at selve vurderingen af, hvornår tabt arbejdsfortjeneste skal dækkes, giver betydelig skønsmargin til kommunerne, hvilket kan føre til variationer i praksis. Ankestyrelsens principmeddelelse C-18-00 illustrerer vigtigheden af korrekt økonomisk dækning ved handicaprelaterede omkostninger, selvom den ikke direkte handler om netværkspleje. Endvidere bør lovteksten præciseres, så det er mindre uklart, hvad 'øvrige og ekstraordinære omkostninger' konkret omfatter, for at sikre ensartet praksis og juridisk forudsigelighed.

Eksempler

• Dækning af ekstraordinære udgifter uden dokumentation

  En netværksplejefamilie ansøger om økonomisk kompensation for udgifter til ekstra fritidsudstyr og særlige kurser til det anbragte barn. Kommunen dækker op til 20.000 kr. årligt uden krav om kvitteringer efter § 59.

• Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste

  En familie, som midlertidigt passer et netværksplejebarn, oplever indkomsttab, fordi en forælder tager orlov. Kommunalbestyrelsen vurderer efter konkret skøn, at familien kan få delvis dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

• Vurdering i sager med uforudsete meromkostninger

  En netværksplejefamilie får et barn med særlige medicinske behov, hvilket medfører øgede udgifter. Kommunen vurderer efter § 59, at disse udgifter skal dækkes som ekstraordinære omkostninger.

• •At alle udgifter til netværksplejefamilier dækkes automatisk uden dokumentation – § 59 fastsætter en øvre grænse og kræver konkret vurdering.
• •At tabt arbejdsfortjeneste altid dækkes fuldt ud – det sker kun efter konkret individuel vurdering og kan gives hel eller delvist.
• •At kompensationen på op til 20.000 kr. også dækker almindelig kost og logi – disse udgifter er dækket særskilt efter § 197 og er ikke omfattet af beløbsgrænsen.