Barnets lov § 58
Billedgenerering afventer: A professional setting illustrating the approval process of a network foster family for a child in Danish context, showing social workers and family members collaborating respectfully.
§ 58 fastslår, at en netværksplejefamilie ikke blot er en hvilken som helst familie, men skal godkendes konkret og individuelt af den kommunalbestyrelse, som træffer beslutningen om barnets eller den unges anbringelse.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 282
En netværksplejefamilie skal være godkendt som konkret egnet i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet eller den unge.
Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefamilien, skal i forbindelse med godkendelsen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie.
Stk. 3. Afgørelse om godkendelse som netværksplejefamilie for et bestemt barn eller en bestemt ung kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. En familie, der har haft et barn midlertidigt placeret efter § 32 a i adoptionsloven, kan godkendes som netværksplejefamilie for barnet, hvis retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse om adoption efter § 9 i adoptionsloven.
Stk. 5. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og grundkursus til netværksplejefamilier.
§ 58 fastslår, at en netværksplejefamilie ikke blot er en hvilken som helst familie, men skal godkendes konkret og individuelt af den kommunalbestyrelse, som træffer beslutningen om barnets eller den unges anbringelse. Denne bestemmelse sikrer, at der sker en målrettet vurdering af netværksplejefamiliens egnethed i relation til barnets behov, hvilket understøtter barnets ret til et trygt og passende omsorgsmiljø. Praktisk betyder det, at godkendelsesprocessen er grundig og forpligter kommunen til at stille krav, koordinere og yde støtte til netværksplejefamilien efter behov. Det peger også på statens rolle som gatekeeper, hvor kommunen har beslutningskompetencen, hvilket kan føre til variationer i praksis og mulige retssikkerhedshensyn. Ankestyrelsens principafgørelse 143-09 illustrerer, hvordan kommuner kan benytte godkendelsesreglerne til at sikre både barnets og familiens tarv, særligt i sager med kompleks social baggrund. Den kommunale godkendelse er endvidere et skridt, der ikke kan påklages administrativt (jf. § 58, stk. 3), hvilket forstærker kommunens beslutningsmyndighed, men kan rejse spørgsmål om transparens og klageadgang. Relationen til plejefamilier og anbringelsessteder (§§ 43 og 55-60) understøtter en helhedsorienteret tilgang, hvor barnets særlige behov og stabilitet prioriteres, herunder hensynet til fysisk og psykisk funktionsevne. Således understøtter lovteksten barnets bedste, men kunne med fordel uddybes med klarere krav til kommunens sagsbehandling og transparente begrundelser for godkendelse eller afvisning.
Eksempler
Godkendelse af netværksplejefamilie til et barn med særlige behov
En kommunalbestyrelse vurderer en potentiel netværksplejefamilie efter § 58 og godkender familien som egnet til at varetage omsorgen for et barn med autisme, idet familiens ressourcer, erfaring og forhold til barnet dokumenteres at matche barnets særlige støttebehov.
Afvisning af godkendelse på grund af manglende egnethed
En netværksplejefamilie ansøger om godkendelse, men kommunalbestyrelsen finder, at familiens hjem ikke opfylder de basale krav til tryghed og stabilitet, og godkendelse nægtes efter en konkret vurdering. Familien kan ikke indbringe afgørelsen for anden administrativ myndighed.
Anvendelse af godkendelsesreglen i sager med vold og omsorgssvigt
Ankestyrelsens principafgørelse 143-09 viser, hvordan godkendelse og anbringelse uden samtykke kan ske, når et barn er udsat for vold, og en netværksplejefamilie anses for den bedste løsning til at sikre barnets sikkerhed og trivsel.
- •At enhver familie i barnets netværk automatisk kan blive netværksplejefamilie uden godkendelse.
- •At afgørelsen om godkendelse kan påklages administrativt, hvilket loven eksplicit undlader at give mulighed for.
- •At godkendelse efter § 58 alene handler om generelle plejefamiliekriterier uden konkret tilknytning til det enkelte barns behov.
Hvad indebærer godkendelse som konkret egnet netværksplejefamilie?
Det betyder, at kommunalbestyrelsen vurderer og godkender, at en specifik familie er egnet til at varetage omsorgen for det konkrete barn eller unge efter en individuel og konkret vurdering af barnets behov og familiens forhold. Godkendelsen sikrer dermed, at anbringelsen har et omsorgsmiljø, der er tilpasset barnets situation.
Kan en familiegodkendelse som netværksplejefamilie påklages?
Nej, ifølge § 58, stk. 3, kan afgørelsen om godkendelse som netværksplejefamilie ikke indbringes for anden administrativ myndighed, hvilket betyder, at kommunalbestyrelsens beslutning i denne sag er endelig med mindre den påklages retligt.
Hvordan forholder § 58 sig til barnets ret til stabile relationer?
Lovteksten forpligter kommunen til at vælge netværksplejefamilier, der bedst muligt opfylder barnets behov, herunder at sikre tryghed og stabile relationer, som også fremhævet i § 2. Dette understøtter kontinuitet og stabilitet i barnets omsorgsmiljø.
Hvordan sikres barnets bedste ved godkendelse af netværksplejefamilier?
Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering med udgangspunkt i barnets behov og familiens ressourcer for at sikre, at anbringelsen tilgodeser barnets tarv, som præciseret i kapitel 1 og 2 i loven samt i relaterede bestemmelser.
Hvilke krav kan kommunen stille til en netværksplejefamilie?
Kommunen kan stille krav om omsorgsevner, fysisk egnetbolig, samarbejdsevner med myndigheder og evne til at skabe stabile relationer. Derudover tilbydes plejefamilien relevant rådgivning og supervision jf. §§ 56 og 60.
Velkommen til barnets lov-chatbotten!
Velkommen til barnets lov-chatbotten!