Barnets lov § 61

Børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung mellem 12 og 17 år skal anbringes, jf. §§ 46 eller 47, på en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af følgende:

1) Kriminel adfærd hos barnet eller den unge.

2) Misbrugsproblemer hos barnet eller den unge.

3) Andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.

Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, at børne- og ungeudvalget i særlige situationer kan træffe afgørelse om at anbringe et barn, der er yngre end 12 år, på en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling på en døgninstitution.

Paragraffen angiver en ret stringent mulighed for at anbringe børn og unge mellem 12 og 17 år på delvis lukkede døgninstitutioner eller afdelinger, hvor adgang kan begrænses ved aflåsning af yderdøre og vinduer, og hvor fysisk fastholdelse kan blive nødvendig som led i den socialpædagogiske behandling. Begrundelsen skal være, at disse tiltag er afgørende for behandlingen, og at barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i alvorlig risiko. I praksis er bestemmelsen et redskab for myndighederne til at håndtere særligt komplekse sager med alvorlige adfærds- eller psykosociale problemer, hvor mere åbne og frivillige tilbud ikke er tilstrækkelige. Den stiller krav til den kommunale og regionale forvaltning om at afveje behovet for sikring mod barnets ret til frihed og tryghed, og præcist hvornår fysisk fastholdelse bliver nødvendig. Set i sammenhæng med øvrige anbringelsesregler illustrerer § 61 lovgivers afvejning mellem social kontrol og barnets rettigheder. Kritisk kan man spørge, om lovens brug af aflåsning og fysisk fastholdelse altid er til barnets bedste, eller om det i praksis kan skabe miljøer, der opleves som kontrollerende og frihedsindskrænkende uden tilstrækkelig faglig begrundelse. Paragraffen skal derfor anvendes med stor forsigtighed og løbende tilsyn for at sikre proportionalitet og retssikkerhed, jf. regler om tilsyn (§§ 156-158) og muligheden for klage over anbringelsessteder. Anvendelsen kobles ofte med § 62 om sikrede døgninstitutioner, hvor kravene til anvendelsen er endnu mere stringente. Ankestyrelsens principafgørelser illustrerer praksis for, hvornår sådanne anbringelser kan godkendes eller revurderes. Samlet set er § 61 en vigtig, men også kontroversiel hjemmel, som etablerer en grænse for myndighedernes adgang til fysisk sikring, men som stiller store krav til dokumentation af nødvendighed og proportionalitet i den socialpædagogiske indsats.

Eksempler

• Anbringelse efter alvorlige adfærdsproblemer

  Et barn på 15 år med omfattende adfærdsproblemer og risiko for selvskade anbringes på en delvis lukket afdeling, hvor fysisk fastholdelse kan anvendes for at sikre barnets og andres sikkerhed, jf. § 61 stk. 1 og 2.

• Delvis låst afdeling under behandlingsforløb

  Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om anbringelse på delvis lukket døgninstitution, hvor yderdøre og vinduer kan aflåses i perioder for at skabe trygge rammer for socialpædagogisk behandling efter behov, jf. § 61.

• Overførsel til sikret afdeling efter voldelig adfærd

  Barnet eller den unge overføres midlertidigt til delvis lukket afdeling efter gentagen særlig voldelig adfærd, idet det vurderes nødvendigt at kunne aflåse og fastholde for behandlingens gennemførelse, som uddybet i § 61 og relaterede bestemmelser.

• •At anbringelse på delvis lukket døgninstitution altid indebærer permanent frihedsberøvelse, selvom det kun er tilladt i perioder efter behov.
• •At fysisk fastholdelse er et strafferetligt tiltag, mens det i loven kun kan bruges som socialpædagogisk redskab i begrænsede situationer.
• •At alle børn med adfærdsproblemer kan anbringes efter § 61 uden individuel vurdering – loven stiller krav om alvorlig risiko for sundhed eller udvikling.