Barnets lov § 51

Kommunalbestyrelsens indstilling til børne- og ungeudvalget om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 47 eller 49 skal omfatte følgende:

1) Undersøgelsen, jf. §§ 20 eller 26, herunder en beskrivelse af, at betingelserne i §§ 47 eller 49 er opfyldt, og af de ressourcer hos barnet, familien og netværket, som kan bidrage til at klare vanskelighederne under anbringelsen, jf. § 22, stk. 6, eller § 27, stk. 4.

2) En vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unge og at tage hånd om barnets eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter denne lov eller anden relevant lovgivning.

3) Barnets plan, jf. § 91, eller ungeplanen, jf. § 108, og en beskrivelse af den støtte og de initiativer, som er påtænkt for det kommende barn, barnet eller den unge og barnets eller den unges familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter, og formålet hermed.

4) Barnets eller den unges holdning til den påtænkte indsats.

Stk. 2. Er der udarbejdet en plan til forældrene efter § 77, stk. 1, eller en begrundelse efter § 77, stk. 3, skal denne vedlægges indstillingen til børne- og ungeudvalget.

Stk. 3. Hvis indstillingen efter stk. 1 er begrundet helt eller delvis i omsorgssvigt, vold eller overgreb og forvaltningen ikke påtænker at indstille til børne- og ungeudvalget, at barnets eller den unges søskende i husstanden under 15 år anbringes uden for hjemmet, skal indstillingen indeholde en begrundelse herfor. Begrundelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvilken støtte som igangsættes for barnets søskende og familien.

Stk. 4. Finder børne- og ungeudvalget, at begrundelsen for ikke at anbringe én eller flere søskende under 15 år giver anledning til bekymring for, om konkrete søskende får tilstrækkelig hjælp og støtte, skal børne- og ungeudvalget underrette Ankestyrelsen.

§ 51 fastlægger de obligatoriske elementer i kommunalbestyrelsens indstilling til børne- og ungeudvalget ved anbringelse uden for hjemmet efter §§ 47 eller 49, altså i sager uden samtykke eller akut risiko. Indstillingen omfatter dokumentation fra den børnefaglige undersøgelse eller undersøgelse af kommende forældre, der skal bekræfte, at lovens betingelser for anbringelse er opfyldt. Endvidere skal kommunen vurdere forældremyndighedsindehaverens omsorgskompetencer og beskrive barnets plan samt den støtte, der planlægges under og efter anbringelsen. Også barnets eller den unges holdning skal dokumenteres. Paragraffen sikrer således, at beslutningen om anbringelse understøttes af en helhedsvurdering af ressourcer, behov og mulige støttetiltag. De detaljerede krav til indstillingen synes at være inspireret af en balance mellem barnets beste og forvaltningsretlig grundighed. Praktisk udfordring ligger i at sikre en tilstrækkelig dokumentation og samtidig undgå unødig bureaukrati, som kan forsinke afgørelser med kort frist. Ankestyrelsens principafgørelser understreger vigtigheden af korrekt og rettidig efterlevelse af sagsbehandlingsregler, mens vejledninger peger på behovet for koordineret indsats med fokus på kontinuitet og stabilitet for barnet. Paragraffen tegner billedet af en statslig beslutningsproces, hvor kommunernes rolle er central, men hvor kompleksiteten kan vokse, hvis lovteksten ikke forenkles yderligere.

Eksempler

• Indstilling baseret på børnefaglig undersøgelse

  Kommunalbestyrelsen udarbejder en indstilling til børne- og ungeudvalget, der bygger på resultaterne fra en grundig børnefaglig undersøgelse, som dokumenterer behovet for anbringelse uden samtykke, og som fastlægger formål og indsatser.

• Vurdering af forældremyndighed og ressourcer

  Ved en sag om anbringelse uden for hjemmet vurderer kommunen både forældremyndighedsindehaverens omsorgsevner og barnets netværk for at sikre, at indstillingen til udvalget indeholder oplysninger om støttepotentiale og eventuelle alternative løsninger.

• Inklusion af barnets holdning i beslutningsgrundlaget

  Selv i akut- og anbringelsessager uden samtykke skal barnets eller den unges synspunkter indarbejdes i kommunens indstilling for at tilgodese barnets perspektiv, hvilket understreger lovens fokus på barnets medvirken.

• •Indstillingen kan laves uden barnets holdning – det kræver paragraffen ikke og er i strid med lovens grundprincipper.
• •At indstillingen blot er en formalitet uden betydning for beslutningen – i virkeligheden lægges betydelig vægt på dens indhold ved behandlingen i børne- og ungeudvalget.
• •At det er kommunalbestyrelsen alene, der beslutter anbringelsen – beslutningen træffes efter modtagelse af indstillingen af det politisk sammensatte børne- og ungeudvalg.