Barnets lov § 47

Børne- og ungeudvalget kan uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, når der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af følgende, jf. dog stk. 5:

1) Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge.

2) Overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for.

3) Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge.

4) Andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.

Stk. 2. Der kan kun træffes en afgørelse efter stk. 1, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet efter gennemførelse af en undersøgelse, jf. §§ 20 eller 26 i denne lov, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Afgørelsen skal angive formålet med anbringelsen og den forventede varighed.

Stk. 3. Børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedsindehaveren og den unge giver samtykke til anbringelse efter § 46, stk. 1, når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det.

Stk. 4. Børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om anbringelse af en ung, der er fyldt 15 år, uden for hjemmet, uanset at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt og at forældremyndighedsindehaveren ikke vil give samtykke til anbringelsen, hvis den unge samtykker. Det er et krav, at anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning for den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 5. Børne- og ungeudvalget kan ikke træffe afgørelse efter stk. 1-4 i sager om børn og unge, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 10 og 11 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

§ 47 fastsætter et centralt instrument i barnets lov, hvor børne- og ungeudvalget efter konkret vurdering kan træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Loven skelner klart mellem frivillige og tvungne anbringelser med et strengt krav til, at der foreligger en åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Denne paragraf adresserer situationer med utilstrækkelig omsorg, overgreb, misbrugsproblemer, kriminalitet og andre sociale eller adfærdsmæssige problemer, hvor konventionel støtte ikke er tilstrækkelig. Bestemmelsen er et sværd for statens indgriben og bygger på et nøje dokumenteret grundlag, hvor undersøgelser og børnefaglige vurderinger skal danne fundamentet. Det er væsentligt, at afgørelsen træffes af en kollektiv myndighed (børne- og ungeudvalget) og ikke alene af administrativt personale, hvilket peger på et ønske om juridisk sikkerhed og proporcionalitet. Dog rejser paragrafen komplekse spørgsmål om balancen mellem barnets tarv og familiens rettigheder, især i forhold til den subjektive vurdering af ’åbenbar risiko’. Praksis viser, at sådanne sager ofte er et resultat af akutte og komplekse omstændigheder. Fra relaterede principafgørelser fremgår, at procedurer omkring social- og psykologisk undersøgelse ofte vil være helt afgørende for legitimiteten af anbringelsen. Der er rum for kritisk refleksion vedrørende potentialet for inkonsekvent anvendelse og risiko for overindgriben, hvorfor en styrket vejledning, præcisering og eventuel monitorering af afgørelser ville være oplagt som fremtidige udviklingsområder.

Eksempler

• Anbringelse ved alvorlig omsorgssvigt

  Et barn lever i hjem uden tilstrækkelig omsorg, og kommunen har dokumenteret fare for alvorlig skade. Børne- og ungeudvalget besluttes anbringelse uden samtykke for at sikre barnets tarv.

• Anbringelse uden samtykke ved overgreb

  Der foreligger mistanke om fysisk eller psykisk overgreb mod en ung. På baggrund af en børnefaglig undersøgelse træffer udvalget afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden forældrenes samtykke.

• Ung med alvorlige adfærdsproblemer

  En ung med kriminalitet og misbrugsproblemer, som ikke kan hjælpes frivilligt, anbringes uden for hjemmet efter § 47 uden samtykke, da videre ophold indebærer alvorlig risiko.

• •At § 47 kun kan anvendes, hvis den unge selv giver samtykke, hvilket ikke er tilfældet.
• •At anbringelse uden samtykke kan ske uden forudgående undersøgelse, mens loven kræver en børnefaglig eller ungefaglig undersøgelse medmindre særlig hast.
• •At 'åbenbar risiko' er fast og entydig, men vurderingen er konkret og ofte kompleks, hvilket kan føre til forskellige fortolkninger.