Barnets lov § 12
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 12 fastslår kommunalbestyrelsens ansvar for, at der altid er de fornødne tilbud til børn, unge og familier efter loven.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 721 af 14.6.2023
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter 1. pkt. ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.
Stk. 2. Tilbud omfattet af krav om godkendelse, jf. § 4 i lov om socialtilsyn, skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kommunens forsyning, jf. stk. 1.
Stk. 3. I tilfælde, hvor der er et akut behov for at placere et barn eller en ung og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, jf. stk. 2, kan et tilbud dog i op til 3 uger indgå i den kommunale forsyning uden godkendelse. Socialtilsynet orienteres straks om anvendelsen af det ikkegodkendte tilbud og kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at det ikkegodkendte tilbud kan anvendes i yderligere 3 uger.
§ 12 fastslår kommunalbestyrelsens ansvar for, at der altid er de fornødne tilbud til børn, unge og familier efter loven. Kommunen må ikke nøjes med at pege på, hvad der burde eksistere – hvis et barn har brug for et tilbud, skal det faktisk være tilgængeligt. Kommunen kan løfte opgaven alene, i samarbejde med andre kommuner, regioner eller private aktører. Det har stor praktisk betydning: Utilstrækkelige eller manglende pladser er ikke en undskyldning for at undlade hjælp – tværtimod. Kommunen kan ikke gemme sig bag budgetter eller sige, at “ventelisten er for lang”. Historisk er dette forsyningsansvar løbende blevet præciseret for at undgå huller i hjælpen til samfundets mest sårbare. Særligt i akutsituationer er det tydeliggjort, at kommunen hurtigt må finde løsninger, også udover de normale godkendelseskrav.
Eksempler
Akut anbringelse
En kommune skal hurtigt finde et anbringelsessted til et barn i akut nød. Hvis en godkendt plads ikke findes, kan et ikke-godkendt tilbud bruges midlertidigt.
Samarbejde med privat tilbud
Kommunen indgår aftale med et privat behandlingshjem, da de kommunale pladser er opbrugt, for at opfylde forsyningsansvaret.
Tværkommunalt samarbejde
Flere kommuner slår sig sammen om at drive et specialiseret klubtilbud til børn med handicap for at alle opfylder forsyningskravet.
- •Kommunen kan sige nej, hvis de ikke selv har plads eller tilbud.
- •Forsyningsansvaret gælder kun for kommunale tilbud – ikke private.
- •Kommunen må vente med at hjælpe, til et godkendt tilbud er ledigt.
Kan kommunen frit vælge ikke at oprette visse tilbud, hvis de ikke har egne pladser?
Nej, kommunen kan ikke undlade at sikre nødvendige tilbud. De har pligt til at finde løsninger gennem samarbejde med andre kommuner, regioner eller private udbydere.
Hvad sker der, hvis der ikke findes et godkendt tilbud i en akut situation?
Kommunen kan midlertidigt bruge et ikke-godkendt tilbud i op til 3 uger, men socialtilsynet skal straks orienteres og kan forlænge perioden yderligere 3 uger, hvis særlige grunde taler for det.
Er der forskel på forsyningsansvaret for kommunale og private tilbud?
Nej, kommunens ansvar er det samme – det vigtige er, at borgernes behov dækkes, uanset om det sker gennem kommunale, regionale eller private tilbud.
Kan økonomiske hensyn begrunde, at kommunen undlader at opfylde forsyningsansvaret?
Økonomi kan indgå i beslutningsprocessen, men må aldrig medføre, at kommunen lader børn eller unge i stikken. Forsyningsansvaret er overordnet.
Velkommen! Stil gerne dine spørgsmål om § 12.
Velkommen! Stil gerne dine spørgsmål om § 12.