Barnets lov § 7

De voksne omkring et barn eller en ung har ansvaret for at sikre barnets eller den unges bedste og give den støtte og hjælp, som barnet eller den unge har behov for, ud fra en vurdering af de årsager, der ligger bag støttebehovet.

§ 7 fastsætter et overordnet ansvar hos de voksne i barnets eller den unges nærmeste omgivelser for at sikre barnets eller den unges bedste. Paragraffen understreger, at denne støtte og hjælp skal baseres på en vurdering af de bagvedliggende årsager til støttebehovet. Denne formulering afspejler en anerkendelse af, at problemer hos børn og unge sjældent kan forstås isoleret; snarere kræves en helhedsorienteret tilgang, hvor årsagerne til vanskeligheder identificeres og adresseres. Praktisk betyder det, at for eksempel plejeforældre, lærere eller socialarbejdere har en aktiv rolle i at støtte barnet med respekt for den konkrete familiekontekst. I lyset af relaterede principafgørelser fra Ankestyrelsen, som fx PR C-25-04 om hjælpemidler og PR 62-14 om støtte til anbragte unge, ses et mønster, hvor støtteinddragelse og ressourceorientering har en selvstændig betydning for resultatet af indsatsen. En kritisk side ved bestemmelsen er, at den lægger et ubestemt ansvar hos 'de voksne omkring barnet', hvilket kan give rum for uklarhed om pligtens omfang og præcis ansvarlighed, særligt når forskellige myndigheder og private aktører indgår. Fremtidige lovformuleringer kunne med fordel præcisere roller og ansvarsgrænser for at undgå overlap eller ansvarspres. Samtidig peger paragraffen i retning af en forebyggende og individuelt tilpasset praksis frem for standardiserede løsninger.

Eksempler

• Plejefamiliens ansvar for barnet

  En plejefamilie skal, i overensstemmelse med § 7, vurdere barnets særlige behov for støtte og yde omsorg, støtte og praktisk hjælp, der kan fremme barnets udvikling og trivsel, baseret på forståelse af de årsager, der ligger til grund for barnets vanskeligheder.

• Skolens støtte til udsatte elever

  Skolens lærere og pædagoger er blandt de 'voksne omkring barnet', som ifølge § 7 har ansvar for at sikre elevens bedste ved at tilpasse undervisning, rådgive og samarbejde med forældre og sociale myndigheder for at støtte eleven i forbindelse med fx adfærds- eller læringsvanskeligheder.

• Socialrådgiverens helhedsvurdering

  Den kommunale socialrådgiver skal i sin sagsbehandling vurdere barnets særlige behov ud fra årsagerne til støttebehovet og tilrettelægge en indsats, der både adresserer de isolerede symptomer og de underliggende sociale eller familiemæssige problemer, således at § 7 efterleves.

• •§ 7 pålægger ikke kun forældrene ansvar, men alle voksne omkring barnet – herunder institutioner og myndigheder.
• •Ansvaret i § 7 er ikke abstrakt, men skal baseres på konkret vurdering af årsagerne til støttebehovet.
• •Voksne kan ikke fraskrive sig ansvar ved at henvise til andre professionelle; ansvaret deles, men forbliver individuelt.