Barnets lov § 15

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge og til behandling af sager om sådanne overgreb. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

§ 15 pålægger kommunalbestyrelsen en central opgave at udvikle en sammenhængende børnepolitik, der sikrer, at det brede forebyggende arbejde og den mere specialiserede indsats til børn og unge med særlige behov ikke sker i siloer, men koordineres effektivt. Denne skriftlige politik skal vedtages formelt og offentliggøres, hvilket øger transparensen og muliggør offentlig og politisk accountability. I praksis stiller paragraffen krav om langsigtet strategisk planlægning og tværfagligt samarbejde, men lovens ordlyd lader kommunerne stor frihed i udformning og implementering, hvilket kan give variation og usikkerhed i indsatsens kvalitet og sammenhæng. Sammenligninger med tidligere lovgivning viser, at § 15 forsøger at håndtere en kompleks opgave, men kunne muligvis være formuleret med stærkere krav til resultatmål og løbende evaluering for at undgå, at politikken alene bliver et papirprodukt uden reel effekt. Paragraffen knytter sig især til kommunens forpligtelser i §§ 14 og 16, hvor samarbejde med familier og frivillige også er i fokus. Ankestyrelsens principafgørelser understreger vigtigheden af klare retningslinjer og helhedsorienterede tilgange, som denne bestemmelse søger at fremme.

Eksempler

• Udarbejdelse og offentliggørelse af børnepolitik

  En kommune har udarbejdet en skriftlig børnepolitik, der beskriver koordineringen mellem forebyggende tiltag, familieindsats og målrettede støttetilbud. Politikdokumentet er vedtaget i kommunalbestyrelsen og gjort tilgængeligt på kommunens hjemmeside for borgere og samarbejdspartnere.

• Sammenhæng mellem generelt og særligt støttearbejde

  I en kommunes børnepolitik integreres praksis ved tidlige indsatser såsom gratis rådgivning (§ 28) og mere specialiserede tiltag som anbringelser (§ 46), hvilket sikrer, at børn og unge mødes med koordinerede tiltag over tid.

• Skriftlig beredskabsplan for social kontrol

  Som led i børnepolitikken udarbejder kommunen et skriftligt beredskab mod negativ social kontrol (§ 15, stk. 3), der er godkendt af kommunalbestyrelsen og offentliggjort, for at sikre indsatsens gennemslagskraft.

• •At børnepolitikken kun er et internt dokument uden offentlig adgang.
• •At kommunalbestyrelsen skal følge en fast model for børnepolitik uden mulighed for tilpasning.
• •At politikken alene er et dokument uden praktisk betydning for kommunens arbejde.