Barnets lov § 8

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sagsbehandlingen således, at barnet eller den unge har mulighed for at medvirke aktivt i forløbet på lige fod med forældrene, jf. § 5, stk. 2 og 3. Tilrettelæggelsen af barnets eller den unges medvirken skal ske med respekt for børns og unges forskellighed og skal bl.a. tage hensyn til det enkelte barns eller den enkelte unges modenhed og ressourcer, herunder eventuel funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge arbejdet med det enkelte barn eller den enkelte unge og familien med færrest mulige fagprofessionelle voksne om barnet eller den unge.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i alle sager i relevant omfang overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af barnets eller den unges familie og netværk.

Stk. 4. Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet forældremyndighedsindehaver, når Familieretshuset til brug for behandlingen af en sag efter forældreansvarslovens § 15 a, stk. 1, anmoder kommunalbestyrelsen herom.

Paragraffen fastslår, at kommunalbestyrelsen har pligt til at tilrettelægge sagsbehandlingen sådan, at barnet eller den unge kan deltage aktivt på linje med forældrene. Dette indebærer en anerkendelse af barnets ret til at blive hørt og inddraget, jf. § 5, stk. 2 og 3, som fremhæver barnets ret til indflydelse og inddragelse baseret på en løbende vurdering af barnets perspektiver, behov og ressourcer. Formuleringen lægger vægt på respekt for barnets forskellige forudsætninger, herunder funktionsnedsættelse, og skal forstås som en balance mellem barnets muligheder for selvbestemmelse og den professionelle myndigheds ansvar for at tage hensyn til barnets tarv. I praksis kan denne bestemmelse udfordre kommunernes ressourcer, fordi aktiv medvirken kræver tilrettelæggelse med få fagprofessionelle for at undgå overstimulering, jf. stk. 2 i samme paragraf. Desuden må bestå en særlig opmærksomhed, når det gælder børn med nedsat funktionsevne eller særlige vanskeligheder, da deres deltagelse kan kræve særlige tilpasninger, jf. §§ 80-85. Lovens sprog er præget af almindelige begreber som ”modenhed” og ”ressourcer”, hvilket medfører en vis grad af skøn i praksis og mulighed for varierende fortolkninger og anvendelse fra kommune til kommune. Det kan skabe usikkerhed for både børn, familier og professionelle. Der er en vis reproduktion af velkendte dilemmaer mellem barnets ret til selvbestemmelse og behovet for beskyttelse og støtte. Fremtidige lovrevisioner kunne med fordel præcisere kriterier for “aktiv medvirken” og indføre mere konkrete vejledninger om inddragelse af børn med funktionsnedsættelser for at styrke retssikkerhed, ensartethed og kvalitet i sagsbehandlingen. Mange af disse pointer genfindes i de tilknyttede vejledninger og principafgørelser, som bl.a. understreger nødvendigheden af løbende dialog og tilpasning til barnets situation samt kommunens pligt til at begrænse antallet af involverede voksne i processen.

Eksempler

• Inddragelse af barn med funktionsnedsættelse

  Kommunalbestyrelsen tilrettelægger samtaler med et barn med kognitiv funktionsnedsættelse med færre fagpersoner og anvendelse af visuelle hjælpemidler for at sikre barnets forståelse og mulighed for aktiv deltagelse.

• Sagsbehandling med aktiv deltagelse af den unge

  En 15-årig bliver inviteret til løbende møder om sin anbringelse og behandlingsplan, hvor den unges synspunkter indgår og respekteres i beslutninger, som fastsat i barnets plan.

• Medvirken på lige fod med forældrene

  I sager hvor både barn og forældre deltager, skal kommunen sikre, at barnets stemme ikke overskygges, eksempelvis ved at give barnet tid og rum til at udtrykke sig uden forældrenes tilstedeværelse, hvis det skønnes nødvendigt.

• •At barnets medvirken kræver en fuldstændig ligestilling med forældremyndighedsindehaveren i beslutninger – loven sikrer medvirken, ikke lige kompetencer.
• •At funktionsnedsættelse automatisk udelukker barnets aktive deltagelse; i stedet skal tilrettelæggelsen tilpasses barnet.
• •At børn under 10 år ikke kan medvirke – selv små børn skal høres i relevant omfang, dog med hensyn til modenhed.