Lejeloven § 23

Hvis lejen ikke kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 24, og afkast af ejendommens værdi, jf. § 25, kan udlejeren forlange lejeforhøjelse til udligning af forskellen.

Stk. 2. Lejeforhøjelse kan ikke kræves, hvis lejen efter lejeforhøjelsen vil overstige det lejedes værdi efter § 42, stk. 2 og 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi finder § 20, stk. 3, tilsvarende anvendelse. 1. pkt. gælder ikke for ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i den tidligere gældende lov om indeksregulerede realkreditlån, og ejendomme taget i brug efter den 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere omfattet af den tidligere gældende lov om realrenteafgift, såfremt beregning af afkast sker efter § 25, stk. 4.

Stk. 3. Lejeforhøjelse efter stk. 1 har, medmindre parterne træffer anden aftale, virkning fra den 1. i den måned, der indtræder 3 måneder efter kravets fremsættelse.

Stk. 4. Vil et krav om lejeforhøjelse efter stk. 1 eller efter § 46, hvor afkastet er beregnet efter § 25, stk. 2, medføre en lejeforhøjelse, der sammen med lejeforhøjelser, jf. stk. 1-3, inden for de sidste 3 år overstiger 96 kr. pr. m2 bruttoetageareal, skal udlejeren senest samtidig med varslingen om lejeforhøjelse underrette lejeren om, at denne kan forlange at få tilbudt en anden passende bolig. § 106, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. Beløbet i 1. pkt. er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 204, stk. 1.

Stk. 5. Har udlejeren helt eller delvis undladt at give de i § 11, stk. 4, omtalte oplysninger i forbindelse med indgåelsen af en lejeaftale, kan den gældende leje alene forhøjes på grundlag af stigninger i ejendommens driftsudgifter siden lejeaftalens indgåelse. Er lejeforhøjelse opkrævet for et beløb, der ligger ud over det i 1. pkt. tilladte, kan lejeren kræve det for meget betalte beløb tilbagebetalt. § 40 finder tilsvarende anvendelse.

§ 23 fastslår, at en udlejer kan forlange en lejeforhøjelse, hvis den nuværende leje ikke dækker ejendommens nødvendige driftsudgifter samt rimeligt afkast af ejendommens værdi. Dette sker typisk i ejendomme omfattet af omkostningsbestemt husleje. Det er et centralt redskab, der beskytter udlejere mod at drive udlejning til underskud og dermed sikrer, at udgifter til for eksempel skatter, vedligeholdelse og administration kan dækkes. Forhøjelsen skal udligne forskellen mellem lejeindtægten og de lovbestemte måleposter. Samtidig er der et loft, som forhindrer, at huslejen efter en forhøjelse overstiger det lejedes værdi vurderet ud fra sammenlignelige lejemål. Bestemmelsen udspringer af ønsket om at balancere lejers beskyttelse med udlejers legitime økonomiske interesser og har historisk været en hjørnesten i reguleringen af huslejen, især i ældre udlejningsejendomme.

Eksempler

• Inflation driver driftsudgifter op

  En udlejer oplever, at varme-, vand- og skatteudgifter er steget væsentligt, så den nuværende husleje ikke længere dækker de påkrævede driftsudgifter. Udlejeren hæver lejen i overensstemmelse med § 23.

• Investering i vedligeholdelse

  Udlejeren har moderniseret ejendommens tag og installationer, hvilket har øget de årlige udgifter. Huslejen er derfor for lav og udlejeren varsler en lejeforhøjelse efter § 23.

• Lejeaftale uden korrekt oplysning

  Udlejeren har ved lejekontraktindgåelse ikke informeret om muligheden for afkastberegnet leje. Senere må udlejeren kun forhøje lejen svarende til dokumenterede stigninger i driftsudgifter siden indgåelsen.

• •Udlejer kan altid hæve lejen frit efter forgodtbefindende.
• •En lejeforhøjelse efter § 23 gælder straks, når den meldes ud.
• •Lejeforhøjelsen skal ikke dokumenteres over for lejeren.

• § 24

  Definerer de nødvendige driftsudgifter, som indgår i beregningsgrundlaget for lejeforhøjelse.

• § 25

  Regulerer beregningen af afkast, som er en væsentlig del af lejeforhøjelsens grundlag.

• § 42

  Fastlægger det lejedes værdi, som fungerer som et loft for lejens størrelse.