Barnets lov § 202

Billedgenerering afventer: A conceptual illustration of Danish social welfare administration and intergovernmental cooperation, highlighting the financial flow of EU cross-border social security claims in a danish context.

Kort sagt

Paragraffen fastslår, at staten varetager refusion af kommunernes udgifter til ydelser efter loven, når disse udgifter er omfattet af EU-rettens regler om mellemstatslig refusion.

Lovtekst – § 202 Barnets lov

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 282

Staten refunderer kommunernes udgifter til ydelser efter denne lov, når udgiften er omfattet af EU-rettens regler om mellemstatslig refusion. Kommunen anmelder krav om refusion til staten, som modtager den anmeldte refusion fra debitorstatens sociale sikringsmyndigheder.

Stk. 2. Sundheds- og indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med social- og boligministeren regler om den nationale administrative gennemførelse af mellemstatslig refusion i henhold til EU-retten.

Praktisk betydning

Paragraffen fastslår, at staten varetager refusion af kommunernes udgifter til ydelser efter loven, når disse udgifter er omfattet af EU-rettens regler om mellemstatslig refusion. Det betyder, at kommunen først anmelder sit krav om refusion til staten, som herefter indhenter beløbet fra relevante sociale sikringsmyndigheder i andre EU- eller EØS-lande. Praktisk sikrer denne bestemmelse, at danske kommuner ikke bærer fulde udgifter til ydelser til borgere, som har ret til social sikring i andre medlemsstater, således opretholdes en økonomisk balance i den sociale indsats. Loven placerer således refusionsansvaret hos staten og understøtter administrative sammenhænge mellem kommuner og myndigheder. Dog er det værd at notere, at lovteksten er lidt knap i sin beskrivelse, hvilket kan skabe uklarhed i kommunernes kravproces og timing af refusion. Det efterlader plads til forbedring i form af mere detaljerede procedureregler, eventuelt gennem bekendtgørelser, som dog ikke er omtalt her. Sammenholdt med relevante regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er det vigtigt at sikre, at disse bestemmelser håndhæves ensartet og effektivt, særligt i tilfælde hvor kommunerne skal håndtere komplicerede internationale sager.

Eksempler

  • Refusion for udgifter til social støtte for udenlandske borgere

    En kommune har ydet hjælp til et barn med ophold i Danmark, men barnets primære sociale sikringspligt ligger i et andet EU-land. Kommunen anmelder herefter udgiften til staten, som via mellemstatslig social sikring sikrer, at kommunen refunderes den relevante udgift.

  • Kommunernes samarbejde med staten om økonomisk opgørelse

    Kommunerne rapporterer løbende udgifter, der falder indenfor EU-reglerne, til staten, som har den centrale rolle i at søge mellemstatslig refusion fra andre landes myndigheder, hvilket mindsker kommunernes økonomiske byrde.

  • Afregning af ydelser ved midlertidigt ophold i udlandet

    Et barn anbragt i Danmark modtager ydelser, mens familien midlertidigt opholder sig i et andet EU-land. Kommunen indberetter og anmoder om refusion via staten, som håndterer EU-forordningernes formelle krav til udbetaling og afregning.

Almindelige misforståelser
  • Kommunen kan selv håndtere refusionen uden statens involvering.
  • Refusion gælder automatisk for alle ydelser uden hensyn til EU-regler.
  • Der gælder ingen krav eller begrænsninger for anmeldelse af refusionskrav.
  • Refusion dækker kommunernes fulde udgifter uden fradrag eller betingelser.
Almindelige spørgsmål

Hvem er ansvarlig for at anmelde krav om refusion?

Kommunen skal anmelde kravet om refusion til staten, som modtager refusionen fra den relevante medlemsstats sociale sikringsmyndigheder.

Hvilke udgifter er omfattet af paragraffens refusionsregel?

Refusion omfatter udgifter til ydelser efter barnets lov, når disse udgifter falder under EU-regler om mellemstatslig social sikring.

Kan kommunen selv søge refusion direkte i andre EU-lande?

Nej. Det er statens opgave at modtage og viderebehandle kommunernes anmeldelse og håndtere det mellemstatslige refusionskrav.

Hvordan håndteres situationer med uenighed om refusionen?

Lovteksten omtaler ikke denne situation. I praksis vil dialog og eventuelt administrativ eller juridisk behandling kunne finde sted mellem ministerier og medlemsstater.

Er der bestemmelser om tidsfrister for anmeldelse af refusionskrav?

Paragraffen nævner ikke tidsfrister. Dette kan reguleres i bekendtgørelser eller øvrig praksis, hvilket er vigtigt for en effektiv sagsbehandling.

Relaterede love
Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen til din juridiske vejledning om barnets lov!

Foreslåede spørgsmål
Hvordan fungerer refusion efter barnets lov?
Hvem håndterer EU-mellemstatslig refusion i Danmark?
Hvilke ydelser kan kommunen få refunderet?