Barnets lov § 190

Billedgenerering afventer: Illustration of a Danish municipal office handling a financial recovery case involving child welfare assistance, emphasizing legal documents and decision-making in a danish context.

Kort sagt

§ 190 i barnets lov fastslår kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person bevidst har undladt at give nødvendige oplysninger eller uberettiget har modtaget hjælp efter loven.

Lovtekst – § 190 Barnets lov

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 282

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling, når

1) en person mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller

2) en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov.

Praktisk betydning

§ 190 i barnets lov fastslår kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person bevidst har undladt at give nødvendige oplysninger eller uberettiget har modtaget hjælp efter loven. Dette sikrer, at der sker en vis kontrol med ydelserne og en mulighed for at rette økonomiske misbrug. Praktisk betyder det, at kommunen kan kræve det uretmæssigt modtagne beløb tilbagebetalt, hvilket understøtter ressourcehensyn og retssikkerhed over for samfundets midler. Samtidig er bestemmelsen et redskab til at forebygge snyd og til at opretholde tillid til den sociale indsats. Det bemærkes dog, at procedurerne omkring tilbagebetaling ofte kan være komplekse i praksis, idet kommunen må sikre korrekt sagsbehandling, herunder oplysning og ret til at udtale sig, jf. forvaltningslovens principper. Paragraffen fungerer typisk i samspil med § 191, der regulerer opkrævning og forældelse af krav om tilbagebetaling. Denne del af loven har også forbindelser til regler om retssikkerhed og administrative klagemuligheder, men fastlægger samtidig en klar hjemmel for kommunernes økonomiske ansvarlighed. Historisk er denne regulering nødvendig for at undgå misbrug i sociale støtteordninger, men lovens formulering kunne med fordel uddybes med klare retningslinjer for, hvornår og hvordan tilbagebetalingskrav skal håndteres for at sikre konsistens i praksis. For eksempel kunne lovteksten præcisere normal praksis ved væsentlige økonomiske uoverensstemmelser og sikre større gennemsigtighed til gavn for borgerne og administrative myndigheder.

Eksempler

  • Tilbagebetaling ved fejl i oplysninger

    En forælder har bevidst undladt at oplyse om en væsentlig indkomstændring, hvilket medfører uberettiget modtagelse af økonomisk støtte. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling af det uberettigede beløb efter § 190.

  • Uberettiget modtagelse af støtte

    Et barn eller en ung har modtaget støtte til dækning af merudgifter, men senere viser det sig, at barnet ikke opfyldte betingelserne for støtten. Kommunalbestyrelsen kræver tilbagebetaling af ydelserne i henhold til § 190.

  • Manglende oplysningspligt som grundlag for tilbagebetaling

    En borger får hjælp ved en anbringelse men undlader at give kommunen relevante oplysninger om egen økonomi. Kommunen træffer herefter afgørelse om tilbagebetaling efter § 190.

Almindelige misforståelser
  • At tilbagebetalingskrav automatisk betyder straf – tilbagebetaling er ikke en straf men en regulering af økonomisk uberettiget modtaget hjælp.
  • At kommunen kan kræve tilbagebetaling af alle beløb – i praksis er det ofte kun beløb hvor der er klart bevis for uberettiget modtagelse eller manglende oplysninger.
  • At tilbagebetalingskravet ikke kan klages over – alle afgørelser kan principielt påklages, og kommunen skal leve op til kravene om retssikkerhed.
Almindelige spørgsmål

Hvad betyder det, at kommunen kan kræve tilbagebetaling efter § 190?

Det betyder, at kommunen kan kræve, at personer, som har modtaget hjælp eller ydelser uberettiget eller har undladt at give nødvendige oplysninger, skal betale pengene tilbage. Dette sikrer den offentlige ressourceforvaltning og forebygger misbrug.

Hvem kan kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling overfor?

Kommunen kan træffe afgørelse overfor den person, der har modtaget hjælpen eller ydelserne uberettiget, eller som med vidende har undladt at oplyse nødvendige oplysninger. Det gælder både forældre, unge eller andre relevante personer, jf. lovens anvendelsesområde.

Er der frister for at kræve tilbagebetaling?

Ja, i henhold til § 191, som supplerer § 190, bortfalder tilbagebetalingskravet efter 5 år efter hjælpens ophør, medmindre der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Fristen kan dog afbrydes ved overdragelse til restanceinddrivelsesmyndighed.

Kan man klage over kommunens afgørelse om tilbagebetaling?

Ja, som udgangspunkt kan den, afgørelsen vedrører, påklage kommunens afgørelse til Ankestyrelsen ifølge reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, medmindre særlige undtagelser gælder.

Hvordan sikres retssikkerheden ved tilbagebetalingskrav?

Kommunalbestyrelsen skal følge forvaltningslovens regler om partshøring og aktindsigt i sager om tilbagebetaling. Personen skal have mulighed for at udtale sig før afgørelsen træffes, hvilket er grundlaget for en retfærdig og korrekt sagsbehandling.

Relaterede love
Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen til barnets lov-advokaten.

Foreslåede spørgsmål
Hvad handler § 190 om?
Hvordan foregår tilbagebetaling efter barnets lov?
Kan jeg klage over en tilbagebetalingsafgørelse?