Barnets lov § 194

Kommunen afholder endeligt udgifterne efter denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Social- og boligministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at Udlændingestyrelsen afholder udgifterne efter denne lov til personer, som er omfattet af § 42 a i udlændingeloven.

§ 194 fastslår, at kommunen er den endelige betalingsansvarlige for udgifter, der opstår i forbindelse med tilvejebringelsen af ydelser og indsatser efter barnets lov. Dette indebærer et klart økonomisk ansvar for kommunerne, hvilket kan være en udfordring, især i komplekse sager med høje udgifter eller specialiserede tilbud. Stk. 2 forudsætter dog undtagelser, som ikke er nærmere uddybet i selve paragrafteksten, men der henvises typisk til bestemmelser om, at andre myndigheder eller staten kan afholde udgifter i særlige tilfælde, for eksempel i forbindelse med udlændinge eller regionalt drevne tilbud. Praktisk set betyder dette, at kommunerne skal budgettere og administrere omfattende og ofte dyre indsatser, hvilket kan skabe økonomisk pres og nødvendiggøre prioritering og samarbejde med andre forvaltningsniveauer. Loven sikrer enighed om økonomiansvaret men efterlader plads til usikkerhed og kompleksitet omkring de præcise undtagelser. For fremtiden kunne lovteksten med fordel præciseres yderligere, så ansvarsfordeling og undtagelser står klart, hvilket ville lette kommunernes arbejde og skabe større retssikkerhed for borgerne.

Eksempler

• Kommunens betaling af plejefamilie

  Når et barn anbringes i en plejefamilie efter barnets lov, afholder kommunen de nødvendige udgifter til kost, logi og støtte, jf. § 194. Kommunen er således endeligt økonomisk ansvarlig for barnets ophold og støtte i plejefamilien.

• Undtagelse ved statens overtagelse af udgifter

  I sager hvor staten efter nærmere regler afholder udgifter, som fx for udenlandske børn med opholdstilladelse (§ 203), finder kommunens betalingsansvar mindre eller ingen anvendelse, jf. stk. 2 i bestemmelsen.

• Kommunens ansvar ved regionale tilbud

  Hvis en kommune benytter regionale tilbud til børn og unge, er kommunen stadig ansvarlig for den økonomiske afholdelse af hjælpen, medmindre andet aftales eller fastsættes, jf. lovens generelle finansieringsprincip.

• •At staten altid dækker alle udgifter efter barnets lov – det er kun i nærmere bestemte tilfælde, jf. stk. 2.
• •At kommunen kan fralægge sig økonomisk ansvar ved at anvise tilbud i andre kommuner eller regioner – kommunen har fortsat det endelige økonomiske ansvar.
• •At paragrafen fastsætter nærmere regler for fordelingen af udgifter – paragrafen fastslår alene betalingsansvaret, men nærmere regler findes andetsteds.