Barnets lov § 187

Forældrene til et barn, der er anbragt uden for hjemmet, skal betale for døgnopholdet, jf. §§ 46 eller 47 i denne lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 2. Der kan ikke fastsættes betaling for et døgnophold efter §§ 46 eller 47 i denne lov og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter § 67.

Stk. 3. Social- og boligministeren fastsætter regler om betaling af døgnophold efter stk. 1.

§ 187 fastslår, at forældre til et barn, der er anbragt uden for hjemmet, har en betalingspligt for barnets døgnophold. Dette gælder for anbringelser efter både frivillige beslutninger (§ 46) og beslutninger truffet uden forældresamtykke (§ 47), samt reglerne i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (§ 14). Paragraffen afspejler en grundlæggende forventning til forældreansvar, selv når myndigheder griber ind. Formuleringen åbner dog op for et potentiale for ulighed, hvor økonomisk svage familier kan blive belastet yderligere. Den håndhævede betaling skal ses i sammenhæng med kommunernes forsyningsansvar og de muligheder for støtte og rådgivning, der findes i øvrige bestemmelser og relaterede lovtekster. Set i et bredere perspektiv kan spørgsmålet om, hvorvidt samfundet bør pålægge familier denne byrde, diskuteres med henblik på social retfærdighed og praktisk realisme. Loven mangler klarhed om betalingspligtens størrelse, afvikling og eventuelle fravigelser for familier med begrænsede midler, hvilket kunne styrkes i fremtidige revisioner.

Eksempler

• Forældremyndighedsindehaver betaler for plejebarns ophold

  Når et barn anbringes i en plejefamilie efter en kommunal afgørelse i henhold til § 46, vil forældrene blive opkrævet betaling for døgnopholdet i overensstemmelse med § 187. Kommunen fastsætter takster efter § 195, og betaling reguleres efter sociale og økonomiske forhold.

• Betaling ved anbringelse uden samtykke

  I sager hvor anbringelsen sker uden forældresamtykke efter § 47, gælder betalingspligten også. Dette sikrer, at staten ikke bærer hele økonomien, selv om sociale myndigheder griber ind for at beskytte barnet.

• Undtagelse ved videreførelse af anbringelse

  Hvis et barn fortsat er anbragt efter en permanent anbringelse (§ 67), ophører betalingspligten for forældrene for døgnopholdet, jf. § 187, stk. 2, hvilket afspejler et skifte i ansvar og sikrer økonomisk lettelse for familier i langvarige sager.

• •At forældrene fritages for betaling ved alle former for anbringelse uden for hjemmet – loven åbner kun undtagelse ved permanent anbringelse (§ 67).
• •At betalingspligten automatisk betyder fuld betaling uden hensyn til forældrenes økonomi – kommunerne kan yde støtte eller bevilge fritagelse.
• •At kommunen bærer alle udgifter til anbringelse – § 187 understreger forældrenes medbetalingspligt, også ved anbringelser uden samtykke.