Barnets lov § 204

De beløb, der er nævnt i § 85, stk. 6, § 86, stk. 3, og § 197, 2. og 3. pkt., reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2024.

Stk. 2. Det beløb, der er nævnt i § 87, stk. 3, reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2024.

Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 89, stk. 5, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2024 med satsreguleringsprocenten for både 2023 og 2024.

Stk. 4. De beløb, der er nævnt i § 198, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2024 med satsreguleringsprocenten for både 2023 og 2024. De beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste 10.000 kr.

§ 204 fastlægger, at visse økonomiske beløb nævnt i lovens bestemmelser – specifikt i §§ 85 stk. 6 (hjemmetræningens udgifter), 86 stk. 3 (merudgifter ved forsørgelse i hjemmet) og § 197 pkt. 2 og 3 (godtgørelse for kost og logi ved anbringelse) – skal reguleres årligt pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten fra lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker for at sikre, at ydelsernes værdi følger løn- og prisudviklingen. Beløbene afrundes til nærmeste hele krone. Formålet er klare og genkendelige regler for økonomiske ydelser til familier, plejefamilier mv. Der er således tale om en automatisk justering, der mindsker risiko for reelt værditab over tid. Det har praktisk betydning for kommunernes budgettering samt for modtagere af ydelserne. Proceduren sikrer en vis transparens, men udelader nærmere angivelse af evt. loft eller administrationsomkostninger ved udmøntningen. Der foreligger således et centralt statsligt værktøj til at holde økonomiske ydelser opdaterede, dog uden at reguleringen afdækker evt. regionale variationer i leveomkostninger. Relaterede love understøtter, at sådanne justeringer foregår ensartet og sikkerhedsmæssigt efter fastsat satsreguleringsprocent for hele den offentlige sektor. Den praksis kan kritiseres for en vis stivhed og manglende rum for lokale tilpasninger, men sikrer samtidig ensartethed og forudsigelighed.

Eksempler

• Regulering af godtgørelse til plejefamilier

  Kommunalbestyrelserne får hvert år den 1. januar opdateret godtgørelsen til plejefamilier, så beløbene følger inflationen og dækker udgifter til kost og logi.

• Årlig justering af støtte til hjemmetræning

  Forældre, der træner et barn hjemme efter § 85, ser, at tilskuddet til udstyr og kurser reguleres årligt i overensstemmelse med statens satsregulering.

• Budgettering i kommuner

  Kommunerne bruger satsreguleringen som grundlag for at budgettere fremtidige udgifter til støtte efter de nævnte bestemmelser.

• •At reguleringen indebærer en særskilt økonomisk ydelse – den justerer blot eksisterende beløb.
• •At satsreguleringen også gælder for alle ydelser i barnets lov, hvilket ikke er tilfældet; kun specifikt nævnte beløb reguleres.
• •At afrundingen kan føre til betydelige beløbsforskelle over tid – det er typisk marginalt.