Barnets lov § 191

Tilbagebetalingsbeløbet efter § 190 opkræves af kommunen.

Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Stk. 3. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder stk. 2 ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagesender tilbagebetalingskravet til kommunen, finder stk. 2 anvendelse på ny.

Stk. 4. Fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Stk. 5. Social- og boligministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nærmere regler om tilbagebetaling, jf. stk. 1. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Paragraf 191 fastlægger kommunens ansvar for at opkræve tilbagebetalingsbeløb, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter loven eller tilsidesat oplysningspligten, jf. § 190. Dette er afgørende for at sikre, at offentlige midler anvendes korrekt og forebygger misbrug. I praksis betyder det, at kommunen har både ret og pligt til at kræve de beløb betalt tilbage, som er ydet uberettiget. Selv om lovteksten er kortfattet, ligger der et væsentligt administrativt ansvar hos kommunerne for at sikre korrekt opfølgning og inddrivelse. Samtidig illustrerer denne paragraf en statslig tillid, men også kontrolmekanisme, som det kan være vanskeligt at balancere med hensynet til borgerens situation. Lovens klare formulering overlader stor administrativ frihed til kommunerne, hvilket kan medføre variation i praksis og spørgsmål om proportionalitet og sagsbehandling. Den er tæt forbundet med regler om sagsbehandling og retssikkerhed efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Eksempler

• Uberettiget modtagelse af støtte

  En forælder modtager økonomisk støtte til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selvom vedkommende har skjult oplysninger om indkomst. Kommunen opkræver herefter støttebeløbet tilbage i henhold til § 191.

• Manglende oplysning ved ændrede forhold

  En borger modtager hjælp til en anbringelse uden at oplyse om, at barnets situation er ændret, så støtten ikke længere er berettiget. Kommunen identificerer forholdet og rejser krav om tilbagebetaling.

• Tilbagebetaling efter fejlagtig udbetaling

  Kommunen har ved en fejl udbetalt hjælp til et barn uden opfyldelse af betingelserne. Efter opdagelse af fejlen kræves beløbet efter § 191 tilbagebetalt.

• •At tilbagebetaling automatisk betyder straf - tilbagebetaling er et civilretligt krav, ikke en straf.
• •At kommunen kan opkræve tilbagebetaling uden dokumentation eller saglig vurdering - kommunen skal have bevis for uberettigelse.
• •At tilbagebetaling kan ske uendeligt tilbage i tid – der er forældelsesregler og praktiske begrænsninger.