Barnets lov § 198

I de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte efter loven i en konkret sag overstiger 860.000 kr. årligt (2022-niveau), refunderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgifterne, der overstiger 1.680.000 kr. årligt (2022-niveau), udgør statsrefusionen 50 pct. For den del af udgifterne, der overstiger 2.120.000 kr. årligt (2022-niveau), udgør statsrefusionen 75 pct. I udgifterne efter 1.-3. pkt. indgår også kommunens udgifter til foranstaltninger efter § 13, stk. 1, nr. 3-9, og §§ 14-17 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 2. Tilhører børn og unge samme husstand, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for kommunens samlede udgifter til hjælp og støtte efter denne lov.

Stk. 3. Kommunens udgifter til hjælp og støtte efter denne lov indgår dog ikke i udgifterne efter stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2, hvis kommunen har anmodet om refusion for udgifterne efter § 176 i lov om social service.

Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om statsrefusion efter stk. 1-3.

§ 198 fastsætter en trappemodel for statslig refusion til kommuner, når de årlige udgifter til hjælp og støtte til børn og unge overstiger visse tærskler. Formålet er at aflaste kommunerne økonomisk ved særligt omkostningstunge sager, hvor udgifterne overstiger henholdsvis 860.000 kr., 1.680.000 kr. og 2.120.000 kr. (2022-niveau). Modellen sikrer stigende kompensation med op til 75 pct. for udgifter over det højeste beløb. Ved reguleringen tages hensyn til samlet udgift for børn i samme husstand og sager efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Selvom denne refusionsordning er vigtig for kommunernes økonomiske bæredygtighed og forudsætning for at kunne tilbyde intensiv støtte i komplekse sager, kan den også virke som en mekanisme, der motiverer prioritering af ressourcer neden for tærsklerne, hvilket kan udfordre lighed i hjælpetilbud. Statens rolle balanceres mellem at yde økonomisk støtte og undgå overcentralisering. Formuleringen kunne med fordel gøre overgangene mellem refusionssatser mere brugervenlige og mindre bureaukratiske, eventuelt med en glidende overgang frem for trinvis.

Eksempler

• Støtte til barn med svær handicap

  Kommunen har udgifter på over 2 millioner kr. årligt til specialiseret plejefamilie, terapi og hjælpemidler til et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Statsrefusionen dækker 75 pct. af udgifterne over 2.120.000 kr., hvilket mindsker kommunens nettoomkostninger betydeligt.

• Forebyggende indsatser ved komplicerede familierelationer

  Ved hjælp til familie med flere børn og komplekse sociale problemer overstiger de samlede udgifter 860.000 kr. Kommunen modtager 25 pct. refusion for udgifter over denne grænse, hvilket understøtter langvarige helhedsorienterede indsatser.

• Kommunens udgift ved ungdomskriminalitet

  Kommunale udgifter til ungdomsforanstaltninger efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, i kombination med barnets lov, tæller med i samlet udgiftsberegning, hvilket kan føre til øget statsrefusion, især ved langvarige anbringelser og specialiserede tilbud.

• •Refusionsgrænserne betyder, at kommunerne kun får refunderet udgifter over tærsklerne, men ikke hele udgiften.
• •At refusionen automatisk udløser fuld dækning for de høje udgifter – i virkeligheden kun en procentdel efter de angivne satser.
• •At hver sag refunderes separat uden sammenlægning af udgifter i samme husstand, hvilket loven netop modvirker.