Barnets lov § 27

En undersøgelse af de kommende forældres forhold skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning og skal afdække udfordringer og ressourcer hos de kommende forældre, familien og netværket med inddragelse af de fagfolk, som allerede har viden om de kommende forældres forhold.

Stk. 2. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de kommende forældre.

Stk. 3. Er det nødvendigt, skal kommunalbestyrelsen lade de kommende forældre undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.

Stk. 4. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte støtte efter § 32, stk. 5, § 46, stk. 4, eller § 49 og i givet fald hvilken. Er der iværksat støtte, sideløbende med at undersøgelsen gennemføres, jf. § 32, stk. 5, skal der desuden tages stilling til, om denne støtte skal videreføres, ændres eller ophøre. Undersøgelsen skal indeholde oplysninger om, hvordan de kommende forældre stiller sig til støtten, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.

§ 27 fastlægger en helhedsorienteret tilgang til undersøgelse af de kommende forældres forhold i forbindelse med vurdering af støttebehov for barnet straks efter fødslen. Hensigten er at afdække både udfordringer og ressourcer hos forældrene, familien og netværket, og væsentligt impliceres et tværfagligt samarbejde med allerede involverede fagfolk for at undgå unødvendig duplication og sikre en sammenhængende indsats. Paragraffen er central for tidlig opsporing og forebyggelse, men forbliver lovgivningsmæssigt lidt uddybet, hvilket kan give enkelte kommuner frihed til forskellig fortolkning og dermed uensartet praksis. Afvejningen mellem en helhedsbetragtning og behovet for fokus på konkrete risici fremstår subtil og kan udfordre håndtering i komplekse sager, især hvor forældrenes vilje til samarbejde og tidlig indsats er varierende. Relaterede bestemmelser som § 26-27 understreger vigtigheden af rettidig indsats og involvering af de rette kompetencer, mens principafgørelser betoner vigtigheden af at samarbejde på tværs af myndigheder. En forbedring kunne være mere præcis regulering af undersøgelsens omfang og tydeligere krav til dokumentation af inddragelse af relevante parter.

Eksempler

• Tværfagligt samarbejde ved graviditetsundersøgelse

  Kommunalbestyrelsen indkalder sundhedspersonale, socialrådgivere og psykologer, der allerede kender familien, til at deltage i undersøgelsen af de kommende forældres forhold. Målet er at afdække både risici og ressourcer for at tilrettelægge den bedst mulige støtte til barnet ved fødslen.

• Helhedsorienteret undersøgelse ved mistanke om omsorgssvigt

  Når kommunalbestyrelsen vurderer risiko for vanskeligheder for et nyfødt barn, gennemføres en grundig vurdering, hvor både familiens sociale netværk, mental sundhed og økonomiske ressourcer vurderes, med inddragelse af tidligere involverede instanser for en samlet vurdering.

• Brug af eksisterende ekspertise i komplekse sager

  I en sag hvor de kommende forældre har flere sociale udfordringer, sørger kommunen for at involvere alle relevante professionelle såsom socialrådgivere, psykologer og netværksrådgivere med kendskab til familien, for at give en sammenhængende og kvalificeret undersøgelse.

• •At undersøgelsen af de kommende forældre altid kræver fuldt samtykke, selvom loven tillader undtagelser ved hensynet til barnets bedste.
• •At undersøgelsen kun omfatter forældrene selv, uden at inkludere familien og netværket som hele enheder med betydning for barnets trivsel.
• •At alle involverede fagprofessionelle skal foretage separate undersøgelser i stedet for at samarbejde og dele viden som foreskrevet.