Barnets lov § 23

Anses det for nødvendigt for at vurdere, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre en børnefaglig undersøgelse under ophold på en institution eller indlæggelse på et sygehus, herunder en psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børne- og ungeudvalgets afgørelse.

Stk. 2. Anses det for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre den børnefaglige undersøgelse ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 124.

§ 23 giver børne- og ungeudvalget en særlig beføjelse til at beslutte en børnefaglig undersøgelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år, når det vurderes nødvendigt at afdække en åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Bestemmelsen adresserer situationer, hvor frivilligt samtykke kan forhindre den nødvendige indsats, eksempelvis ved mistanke om overgreb eller vanskelige og faretruende hjemlige forhold. Der er fastsat en klar tidsramme for undersøgelsens gennemførelse, som skal være afsluttet inden for 2 måneder, hvilket kan forebygge langvarige tvangssituationer. Paragraffen udgør et centralt redskab til at beskytte børn og unge i akutte eller alvorlige sager. Dog kan det kritiseres, at lovteksten i visse tilfælde lægger en væsentlig beslutningskompetence hos børne- og ungeudvalget uden forudgående dialog med barnet og familien, hvilket rejser spørgsmål om balancen mellem rettigheder og sikkerhed. Samtidig er reglen et plaster på såret for realiteterne i svært dysfunktionelle hjem, hvor myndighederne må gribe ind uden behørigt samtykke. Sammenholdt med relaterede regler i kapitel 3 og 24 om børnehuse, understreger bestemmelsen statens vidtrækkende rolle i at beskytte børn, men også den potentielt konfliktfyldte konfrontation mellem myndighed og familie, som lovgivningen åbner for. Fremtidige lovformuleringer kunne med fordel præcisere barnets rolle og ret til information samt lægge vægt på mindst mulige indgriben under hensyn til barnets retssikkerhed.

Eksempler

• Undersøgelse ved mistanke om overgreb

  Når der foreligger en mistanke om, at et barn er blevet udsat for overgreb, kan børne- og ungeudvalget beslutte en børnefaglig undersøgelse uden samtykke for hurtigt at få afklaret barnets behov og eventuelle beskyttelsesforanstaltninger.

• Akut risiko for skade på barnets udvikling

  I en sag, hvor barnets hjemlige forhold vurderes som potentielt skadelige for dennes udvikling, kan udvalget iværksætte undersøgelsen på institution eller sygehus uden samtykke, for at sikre barnets trivsel og fremtidige muligheder.

• Undersøgelse uden samtykke ved alvorlig psykiatrisk risiko

  Hvis der er grund til at tro, at en ung under svære psykiatriske problemer ikke modtager nødvendig behandling, kan udvalget på baggrund af § 23 iværksætte undersøgelse uden samtykke, herunder på psykiatrisk afdeling.

• •At en undersøgelse uden samtykke betyder, at forældrene har mistet alle rettigheder – loven beskytter fortsat forældrenes retssikkerhed.
• •At børne- og ungeudvalget kan gennemføre lange undersøgelser uden tidsbegrænsning – undersøgelsen skal afsluttes inden 2 måneder.
• •At samtykke aldrig er nødvendigt ved alvorlige sager – loven tillader kun undtagelse ved åbenbar risiko, ellers skal samtykke søges.