Barnets lov § 26

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om undersøgelse af de kommende forældre, når der er grund til at antage, at der kan opstå behov for støtte efter denne lov til et barn umiddelbart efter fødslen, og sagen er alvorlig eller kompleks.

Stk. 2. I forbindelse med en undersøgelse af de kommende forældres forhold skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse af eventuelle børn i familien. Undersøgelsen kan gennemføres som én samlet undersøgelse for de kommende forældre og et eller flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes og de kommende forældres individuelle forhold.

Stk. 3. Undersøgelsen efter stk. 1 skal afsluttes, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn kan have behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

§ 26 fastlægger kommunalbestyrelsens pligt til at træffe afgørelse om undersøgelse af de kommende forældres forhold, når der er saglig grund til at antage, at barnet straks efter fødslen får behov for særlig støtte, og sagen samtidig er alvorlig eller kompleks. Dette er et afgørende led i forebyggelsesarbejdet og sikrer, at støtte iværksættes før fødslen, når risici er identificeret. Paragraffen skaber retlig hjemmel for dybere undersøgelser, som skal sikre barnets trivsel, samtidig med at relevansen af sagens kompleksitet understreges som betingelse. Loven kræver, at afdækningen kan inkludere hele familien og netværket, hvilket ofte indebærer inddragelse af specialister med viden om funktionsevne og sociale forhold. I lyset af relaterede principafgørelser om forældre med børn med nedsat funktionsevne får denne bestemmelse en ekstra praktisk tyngde. Der bør dog udvises forsigtighed for ikke at skabe unødvendige indgreb i familiens privatliv i ukomplicerede sager. Fremtidige lovformuleringer kunne med fordel præcisere kriterierne for ”alvorlighed” og ”kompleksitet”, for at sikre ensartet praksis og begrænse risikoen for overbehandling.

Eksempler

• Forebyggende indsats ved risiko for omsorgssvigt

  Kommunen modtager oplysninger om en gravid kvinde med sociale udfordringer og vurderer, at barnet efter fødslen kan få behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af §§ 24-27 afgørelse efter § 26 om en undersøgelse af de kommende forældre for at kortlægge behov og støtte.

• Sager med alvorlig sygdom hos kommende forældre

  Hvis det antages, at en kommende mor lider af en sygdom, der kan have alvorlige konsekvenser for barnets trivsel, anvender kommunalbestyrelsen § 26 som hjemmel til at igangsætte en undersøgelse af forældrenes helbred og ressourcer for at sikre tilstrækkelig støtte.

• Samarbejde og vejledning i tilfælde af nedsat funktionsevne

  Kommunen iværksætter med samtykke en børnefaglig undersøgelse og vurderer forældrenes evne til at adressere barnets forventede særlige behov, herunder funktionsnedsættelse, jf. §§ 25-27, med hjemmel i § 26.

• •At kommunen må iværksætte undersøgelser uanset sagernes alvor – § 26 kræver en alvorlig eller kompleks sag.
• •At undersøgelsen kun vedrører barnet – § 26 handler specifikt om de kommende forældres forhold og muligheder.
• •At samtykke altid er nødvendigt – loven åbner for undersøgelse ved alvorlige behov, også uden forudgående samtykke i visse situationer.