Barnets lov § 25

Vurderer kommunalbestyrelsen på baggrund af en screening efter § 24, at der er behov for at afdække et eller flere forhold hos de kommende forældre, skal kommunalbestyrelsen foretage den nødvendige afdækning med inddragelse af de fagfolk, som allerede har viden om de kommende forældres forhold.

Stk. 2. Afdækningen efter stk. 1 gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de kommende forældre.

Stk. 3. I forbindelse med afdækningen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en afdækning af et eller flere forhold af betydning for støttebehovet hos eventuelle børn i familien. Afdækningen kan gennemføres som én samlet afdækning for de kommende forældre og et eller flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes og de kommende forældres individuelle forhold.

§ 25 pålægger kommunalbestyrelsen en aktiv rolle i afdækningen af kommende forældres forhold, når der efter en screening er skønnet behov herfor. Paragraffen understreger behovet for at inddrage fagfolk med eksisterende viden om familiens forhold, hvilket hensigtsmæssigt kan give en mere nuanceret og effektiv vurdering end en fuldstændig ny undersøgelse. I praksis sikrer dette en sammenhæng i sagsbehandlingen og begrænser unødvendig belastning af familierne. Paragraffens fokus på samarbejde med de kommende forældre, jf. § 25, stk. 2, signalerer et ønske om dialog og frivillighed, selvom loven også tillader indgreb uden samtykke i situationer hvor barnets eller ungens tarv kræver det. Historisk set har lovgivningen bevæget sig mod mere tidlig og præcis intervention, hvor lovens omfang og detaljer kan virke byrdefulde for myndighederne. Samtidig ses tydeligt en balancegang mellem rettighedsbeskyttelse og nødvendig myndighedsindgriben. Praksis peger på, at kommuner ofte må anvende tværfaglige teams for at opfylde kravene effektivt og retssikkert. Lovens generelle forslag om inddragelse af eksisterende viden er en realistisk tilgang, men kunne styrkes med klarere retningslinjer om hvilke faggrupper der bør indgå. Desuden savnes tydeligere bestemmelser om tidshorisont og dokumentation af afdækningen for at undgå unødig kompleksitet. Relevante relaterede bestemmelser findes i §§ 24, 26 og 27, der tilsammen udgør processen omkring screening, undersøgelse og vurdering af kommende forældre og deres eventuelle støttebehov. Ankestyrelsens praksis har understreget nødvendigheden af en grundig men samtidig smidig sagsbehandling, der kan tilpasses den konkrete families situation.

Eksempler

• Tværfaglig vurdering af kommende forældre

  Efter screening vurderer kommunen, at den gravide moders misbrug påvirker barnets trivsel. Kommunen inddrager sundhedspersonale og socialrådgivere, der allerede kender familien, for at udarbejde en afdækning og plan for støtte efter fødslen.

• Samarbejde om støtteoplysninger

  Kommunen samarbejder med jordemoder og psykolog, som tidligere har kontakt til kommende forældre, for at få et samlet billede af familiens ressourcer og udfordringer ved vurdering af støttebehovet efter fødslen.

• Forebyggelse ved tidlig afdækning

  En socialrådgiver screening en familiefar forekommer sårbar og stresset. Kommunalbestyrelsen iværksætter en afdækning med inddragelse af hjemkundskabets lærer og tidligere sagsbehandler, med henblik på at planlægge støtte til den kommende familie.

• •At kommunen altid skal starte en børnefaglig undersøgelse, når der er behov for afdækning hos kommende forældre. § 25 fastsætter kun nødvendigheden af en afdækning, som ikke nødvendigvis er en undersøgelse.
• •At alle fagfolk kan involveres; loven begrænser inddragelsen til de fagpersoner, der allerede har kendskab til familien, for at undgå unødig fragmentering.
• •At afdækningen sker uden forældrenes vidende eller samtykke som udgangspunkt, hvorimod loven netop lægger op til samarbejde, medmindre særlig hensyn gør andet nødvendigt.