Barnets lov § 20

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse i følgende situationer:

1) Når der er grund til at antage, at det er en alvorlig eller kompleks sag, herunder hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47.

2) Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom.

3) Når et barn eller en ung har haft ophold i en boform efter §§ 109 eller 110 i lov om social service med en forælder på grund af vold i hjemmet og den pågældende forælder afbryder opholdet for at vende tilbage til et voldeligt miljø med barnet eller den unge.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere iværksætte en børnefaglig undersøgelse, når kommunalbestyrelsen i øvrigt vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen efter 1. pkt. bl.a. lægge vægt på, om barnets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Stk. 3. Den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

Paragraf 20 fastlægger klart betingelserne for, hvornår kommunalbestyrelsen skal iværksætte en børnefaglig undersøgelse, hvilket er et centralt redskab i lovens indsats mod sociale problemer blandt børn og unge. Det gælder især i alvorlige eller komplekse sager samt ved mistanke om overgreb eller voldsom familieproblematik. Paragraffen balancerer mellem nødvendigheden af hurtig, kvalificeret indsats og barnets ret til grundig sagsbehandling. En særlig opmærksomhed rettes mod afgrænsning af sager, hvor formålet ofte er at beskytte barnet mod yderligere skade. Sagsbehandlingen er tidsmæssigt afgrænset til 4 måneder, hvilket skal sikre procesfølge og undgå uforholdsmæssig behandlingstid, men giver også rum for midlertidige eller akutte indsatser. I praksis oplever man dog ofte, at kommunernes ressourcer og kapacitet udfordres, hvilket kan gå ud over kvaliteten af undersøgelsen. Paragraffen indgår i samspil med regler om samtykke, partsbeføjelser og underretninger, og komplikationer opstår typisk i sager med æresrelaterede konflikter, mistrivsel og komplekse familiedynamikker. Ankestyrelsens principafgørelser understøtter vigtigheden af professionelt funderede vurderinger, der sikrer barnet og den unges tarv. Lovteksten kunne med fordel præciseres yderligere i forhold til vurderingskriterier for alvorlighed og kompleksitet for at skabe mere ensartet praksis på tværs af kommuner.

Eksempler

• Mistanke om overgreb

  Når kommunen modtager en underretning om, at et barn muligvis er udsat for overgreb, pålægger paragraf 20 kommunalbestyrelsen at igangsætte en børnefaglig undersøgelse for at vurdere behovet for støtte og beskyttelse.

• Alvorlige sociale problemer med anbringelse

  Ved overvejelser om anbringelse uden for hjemmet skal kommunen, jf. paragraf 20, træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse for at klarlægge barnets behov og understøtte en velovervejet beslutning.

• Vold i hjemmet med ophold i boform

  Hvis et barn har haft ophold med en forælder i en boform på grund af vold og denne forælder vender tilbage til det voldelige hjem, skal kommunen ifølge paragraf 20 igangsætte en børnefaglig undersøgelse for at vurdere sikkerheden.

• •At en børnefaglig undersøgelse kun omfatter selve barnets forhold og ikke familien eller netværket, mens loven eksplicit kræver en helhedsbetragtning.
• •At undersøgelsen automatisk indebærer anbringelse uden for hjemmet, når det i virkeligheden er et redskab til at afdække behovene, inklusive muligheder for støtte i hjemmet.
• •At børnefaglige undersøgelser altid skal gennemføres hurtigt uden mulighed for foreløbige vurderinger eller forlængelse, selvom loven åbner for fleksibilitet under særlige omstændigheder.