Barnets lov § 22

En børnefaglig undersøgelse skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning og skal afdække udfordringer og ressourcer hos barnet eller den unge, familien og netværket. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, der allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold.

Stk. 2. Den børnefaglige undersøgelse gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 3. Er det nødvendigt, skal kommunalbestyrelsen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.

Stk. 4. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på udfordringer i forhold til barnets eller den unges undervisningsbehov som led i den børnefaglige undersøgelse, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet eller den unge efter § 12, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Stk. 5. Iværksætter kommunalbestyrelsen en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog.

Stk. 6. Den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte støtte efter §§ 32, 46 eller 47 og i givet fald hvilken. Er der iværksat støtte, sideløbende med at den børnefaglige undersøgelse gennemføres, jf. § 32, stk. 4, § 46, stk. 3, eller § 143, skal der desuden tages stilling til, om denne støtte skal videreføres, ændres eller ophøre. Den børnefaglige undersøgelse skal indeholde oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til støtten, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at afhjælpe vanskelighederne.

§ 22 fastsætter, at den børnefaglige undersøgelse skal gennemføres med en helhedsorienteret tilgang, hvor både barnets, familiens og netværkets forhold kortlægges. Dette sikrer et bredere perspektiv på støtten og muliggør mere målrettede og realistiske tiltag. Kommunalbestyrelsens inddragelse af allerede involverede fagfolk understøtter kontinuitet og udnytter eksisterende viden, hvilket kan styrke kvaliteten af undersøgelsen. Lovens præcisering tjener til at modvirke fragmentering og sikre, at både ressourcer og udfordringer identificeres. Den praktiske betydning er, at barnet ikke behandles isoleret, men i kontekst, som også afspejler barnets omgivelser og relationer. Formuleringen balancerer fleksibilitet med krav om helhedsvurdering, men kan kritiseres for manglende konkretisering af, hvordan denne helhedsmetode skal operationaliseres og sikres i praksis. Ankestyrelsens principafgørelser understøtter betydningen af faglig viden og kvalitet i afdækningen, blandt andet i sager om støtte og misbrug.

Eksempler

• Inklusion af skole og sundhedsprofessionelle i undersøgelsen

  I en sag om et barn med adfærdsproblemer inddrages lærere og skolepsykolog som led i undersøgelsen for at belyse barnets skolemiljø og læringsmæssige udfordringer samt ressourcer.

• Samarbejde med familievejleder og tidligere sagsbehandlere

  Kommunalbestyrelsen inddrager familievejlederen, som tidligere har arbejdet med familien, for at sikre kontinuitet i sagsbehandlingen og udveksle væsentlig viden om familiens ressourcer og udfordringer.

• Helhedsorienteret afdækning i sager om negativ social kontrol

  Ved mistanke om negativ social kontrol foretager kommunen en børnefaglig undersøgelse, der involverer både barnets netværk og sikkerhedskonsulenter for at afdække risici og støttebehov.

• •Den børnefaglige undersøgelse handler udelukkende om barnet og ikke om familie eller netværk.
• •Alle fagfolk, der har kendskab til barnet, skal nødvendigvis inddrages, hvilket kan føre til ineffektivt samarbejde.
• •Helhedsbetragtningen betyder, at undersøgelsen altid skal være omfattende og tidskrævende.