Barnets lov § 152

Borgere, fagpersoner eller andre, der har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, kan underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter § 151, stk. 1.

§ 152 fastslår en vigtig kontrolmekanisme, hvor borgere, fagpersoner og andre kan reagere, hvis kommunalbestyrelsen undlader at handle i overensstemmelse med barnets eller den unges tarv. Denne bestemmelse har stor praktisk betydning, da den giver eksterne aktører mulighed for at skabe opmærksomhed om potentielle svigt eller passiviteter i kommunernes håndtering af sager om børn og unge, der har behov for støtte. Ankestyrelsen konfronteres dermed med rollen som en aktør, der i visse tilfælde kan træde til for at sikre, at lovens intentioner efterleves, især når kommunerne ikke følger op korrekt. Det kan ses som en nødvendig demokratisk kontrol, men samtidig rejser det spørgsmål om, hvor effektiv denne overvågning er, og om Ankestyrelsen har ressourcer til at behandle alle underretninger tilfredsstillende. Formuleringen er bred og kan føre til mange underretninger, hvilket kan presse systemet. En eventuel forbedring kunne være mere præcise kriterier for underretninger for at strømline behandlingen, uden at borgerne fratages muligheden for at underrette. Fra relaterede love og vejledninger fremgår, at denne bestemmelse også skal ses sammen med Ankestyrelsens hjemmel til at tage sager op på eget initiativ (§ 151) og de administrative procedurer omkring klager og tilsyn. Dermed sikrer loven, at barnets bedste ikke står alene tilbage, selv hvis kommunalforvaltningen svigter.

Eksempler

• Bekymring ved manglende handleplan

  En skolelærer, der observerer gentagne problemer hos en elev uden kommunal respons, underretter Ankestyrelsen efter § 152, hvilket fører til en undersøgelse af kommunens manglende sagsbehandling.

• Fagpersoners underretning ved passivitet

  En socialrådgiver oplever, at en kommune ikke iværksætter støtte til en familie i krise. Ved at underrette Ankestyrelsen kan sagen genspejles og få fornyet bevågenhed.

• Bekymring ved forsinket anbringelsesafgørelse

  En advokat underretter Ankestyrelsen om, at kommunalbestyrelsen ikke inden for rimelig tid har truffet afgørelse om anbringelse, hvilket træder i kraft som et kontrolredskab.

• •At § 152 kun kan anvendes af professionelle – loven omfatter alle borgere.
• •At en underretning automatisk medfører en sag – Ankestyrelsen vurderer først relevansen.
• •At Ankestyrelsen overtager sagen fuldstændigt – kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt stadig varetage sagen.