Barnets lov § 145

Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:

1) Indsatser efter § 32, stk. 1.

2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33.

3) Børne- og ungepålæg efter § 39.

4) Anbringelse uden for hjemmet efter § 46.

5) Valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1.

6) Behandling, uddannelse og ændring af anbringelsessted m.v. efter § 97, stk. 2.

7) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1.

8) Samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-5.

9) Ungestøtte efter §§ 114 og 116 eller opretholdt anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år.

Stk. 2. I det omfang afgørelsen efter stk. 1, nr. 6 og 8, angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne indbringes for Ankestyrelsen.

Stk. 3. Afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 6 kan af barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. Beslutninger efter § 48, stk. 2, 2. pkt., kan af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 145 fastslår, at børn og unge, der er fyldt 10 år, har partsbeføjelser i sager om en række sociale foranstaltninger og støtteforanstaltninger, herunder anbringelse uden for hjemmet og valg af anbringelsessted. Det betyder, at de kan indbringe afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen for Ankestyrelsen. Paragraffen understreger en voksende anerkendelse af barnets og den unges ret til selvbestemmelse og deltagelse i sager, der påvirker dem væsentligt. Det er vigtigt, at barnets eller den unges perspektiv høres og respekteres under hele forløbet, hvilket også fremhæves i flere andre dele af loven (§ 5, §§ 6, 8). Praksis viser, at denne bestemmelse kan styrke retssikkerheden for børn og unge, men den kan også føre til længere sagsbehandling og ressourcedrejede udfordringer for kommunerne. I forlængelse af bl.a. § 140, som sikrer adgang til gratis advokatbistand, forsøger loven at skabe balance mellem barnets ret til indflydelse og kommunernes behov for effektiv sagsbehandling. Det kan dog diskuteres, om listen over afgørelser, som barnet kan klage over, til enhver tid er dækkende eller måske unødigt kompleks. En forenkling kunne understøtte bedre forståelse og anvendelse blandt de berørte børn og unge.

Eksempler

• Ung som klager over anbringelse uden for hjemmet

  En 12-årig ung anbragt uden for hjemmet ønsker at klage til Ankestyrelsen over kommunens valg af anbringelsessted, jf. § 145, stk. 4 og 5.

• Klager over støttende indsatser

  Et barn over 10 år kan indbringe en afgørelse om praktiktilbud eller familiebehandling (§ 32, stk. 1) for Ankestyrelsen, hvis det mener, at støtten ikke imødekommer dets behov.

• Støtte til social stofmisbrugsbehandling

  En ung over 10 år, som modtager social stofmisbrugsbehandling efter § 33, kan klage til Ankestyrelsen, hvis behandlingen ændres eller stoppes mod den unges ønske.

• •At kun forældre kan indbringe sager om sociale støtteforanstaltninger - loven giver også børn og unge over 10 år denne ret.
• •At alle afgørelser efter barnets lov kan indbringes - § 145 angiver en begrænset og specifik liste over afgørelser.
• •At klage altid udsætter iværksættelsen af afgørelsen - iværksættelse fortsætter som udgangspunkt, medmindre Ankestyrelsens direktør undtagelsesvist bestemmer andet.