Barnets lov § 146

Afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget, jf. § 142, kan indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 143, stk. 4, kan dog ikke behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter § 47 for børne- og ungeudvalget.

Stk. 2. Børne- og ungeudvalgets afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år. Afgørelser efter § 105 i denne lov og efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter § 42, stk. 4, for Ankestyrelsen.

Stk. 3. Indbringelse af en afgørelse for Ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af afgørelsen. Dog kan Ankestyrelsens direktør under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når Ankestyrelsen af egen drift tager en sag om støtte til børn og unge op, jf. § 151, og Ankestyrelsen i den forbindelse vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sagen kan resultere i, at Ankestyrelsen træffer afgørelse efter § 151, stk. 3.

Stk. 5. I forbindelse med behandlingen af en sag i Ankestyrelsen har forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen.

Paragraffen fastlægger, at afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget efter § 142 kan indbringes for Ankestyrelsen inden for en frist på 4 uger fra, at klageren har modtaget afgørelsen. Dette sikrer en central klageadgang og dermed visse retssikkerhedsgarantier for børn, unge og deres familier i sager vedrørende væsentlige indsatser, herunder anbringelse uden samtykke. Undtagelsen vedrører dog afgørelser efter § 143, stk. 4, som vedrører foreløbige afgørelser, hvor Ankestyrelsen ikke behandler klager, hvis der samtidig verserer en sag om anbringelse efter § 47 for børne- og ungeudvalget. Det kan opleves som en unlaterlig retssikkerhedsbarriere, at de foreløbige afgørelser ikke kan prøves umiddelbart, hvilket kan have betydning for barnets eller den unges situation i en kritisk fase. Den rolle, som staten og myndighederne tillægger Ankestyrelsen som klageinstans, understreger behovet for balanceret sagsbehandling, men kompleksiteten i klage- og afgørelsesprocedurerne risikerer at skabe forsinkelser. Fremtidige lovformuleringer kunne med fordel tydeliggøre og styrke barnets ret til effektiv adgang til klage ved sikre undtagelser for foreløbige sager uden at svække hensynet til hurtig sagsbehandling.

Eksempler

• Klage over anbringelsesafgørelse

  En forælder får meddelelse om en afgørelse fra børne- og ungeudvalget om anbringelse uden samtykke. Forælderen indgiver klage til Ankestyrelsen inden fristen på 4 uger.

• Behandling af foreløbig afgørelse

  Børne- og ungeudvalgets formand træffer en foreløbig afgørelse om akut anbringelse efter § 143, stk. 4. Ankestyrelsen kan ikke behandle klage, mens sagen verserer for børne- og ungeudvalget.

• Klagebehandling begrænset under parallel sag

  Selvom en part klager over en foreløbig afgørelse, afvises klagen af Ankestyrelsen, da den fulde sag om anbringelse efter § 47 stadig behandles i børne- og ungeudvalget.

• •At enhver afgørelse fra børne- og ungeudvalget automatisk kan klages til Ankestyrelsen uden begrænsning – foreløbige afgørelser er undtaget.
• •At fristen på 4 uger gælder fra sagens start – korrekt er fra modtagelse af meddelelse om afgørelsen.
• •At Ankestyrelsen stopper fuldførelsen af afgørelser ved klage – som udgangspunkt er afgørelser umiddelbart effektive, med mindre direktøren undtagelsesvis bestemmer andet.