Barnets lov § 49

Børne- og ungeudvalget kan i helt særlige tilfælde uden samtykke fra de kommende forældre træffe en afgørelse efter § 47, stk. 1, om, at det ufødte barn umiddelbart efter fødslen anbringes uden for hjemmet, når der er en åbenbar risiko for, at det ufødte barns sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i tiden efter fødslen på grund af de kommende forældres manglende evner eller ressourcer til at tilbyde tilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet.

Stk. 2. Der kan kun træffes en afgørelse efter stk. 1, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses inden barnets fødsel eller ved barnets kommende ophold i hjemmet.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 kan tidligst træffes 3 måneder før kvindens terminsdato.

Denne paragraf er en af de mest indgribende i loven. Den gør det muligt, at børne- og ungeudvalget kan beslutte, at et ufødt barn straks efter fødslen skal anbringes uden for hjemmet, uden at de kommende forældre har givet samtykke. Dette kan kun ske i helt særlige situationer, hvor der vurderes at være en åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade på grund af forældrenes manglende evner eller ressourcer til at tage vare på barnet. Der stilles høje krav: problemerne skal ikke kunne løses hverken under graviditeten eller ved barnets ophold i hjemmet, og afgørelser må tidligst træffes tre måneder før termin. Paragraffen er udtryk for et opgør med ideen om, at biologisk forældreskab automatisk giver mulighed for at tage sig af barnet. Anerkendelsen af, at visse børn allerede før fødslen har behov for beskyttelse fra det offentlige, går markant videre end tidligere tiders tilgang. I praksis anvendes bestemmelsen sjældent og kun i sager med massive og veldokumenterede svigt og risikofaktorer.

Eksempler

• Gravide med omfattende misbrug

  En gravid kvinde med et mangeårigt ubehandlet stofmisbrug, hvor tidligere børn er anbragt, får sit kommende barn anbragt straks efter fødslen uden eget samtykke.

• Alvorlig psykisk sygdom

  En kommende forælder er ramt af ubehandlet alvorlig psykisk sygdom, og der mangler et netværk, der kan støtte op. Kommunen vurderer, at barnet er i åbenbar fare.

• Gentagne tidligere anbringelser

  Forældre har allerede fået flere børn anbragt på grund af groft omsorgssvigt, og der er intet som tyder på forbedring. Endnu et ufødt barn anbringes ved fødslen.

• •At kommunen selv kan beslutte anbringelsen – det er Børne- og ungeudvalget, der afgør sagen.
• •At forældrenes manglende samtykke ikke kan udfordres – forældrene har klageret og ret til advokat.
• •At anbringelsen er for livstid – afgørelsen skal løbende revurderes, og hjemgivelse kan altid blive aktuel.

• § 47

  Afgørelsen om anbringelse uden samtykke afgøres generelt efter denne paragraf, også omfattet af § 49.

• § 26

  Krav om undersøgelse af de kommende forældre før afgørelse om anbringelse.

• § 140

  Sikrer forældrenes adgang til gratis advokatbistand i en § 49-sag.